Finale.
På lørdag flyver vi for sidste gang i år. Heldigvis ser vejret ud til at blive tilgængeligt med vestlig vind og lidt mindre tryk på varmekedlerne.
Vi sender alle de, som ikke er dømt ude. De er alle pæne i fjerdragten og skal have lov til at slutte af. Manden med øksen har allerede været der, men enkelte af denne kategori går i slaget endnu, ganske enkelt for at holde på de kapflyvende duer.
HB har lagt sit oplæg til kapflyvningsplan for de næste to år ud på hjemmesiden. Jeg forstår nu, at man ikke lægger op til en revolutionerende plan. Der lægges op til en plan, hvor man kan køre duerne direkte ned i Tyskland, mere eller mindre langs den direkte sydgående motorvej. Der må åbenbart være penge nok i kassen til at holde ved den gamle struktur. Jeg tror også, at der er økonomi i planen, og jeg glæder mig usigelig over, at de to duedræbere ATWERPEN og Osnabrück er fjernet. Jeg kunne godt tænke mig en fjernelse af Giesen til fordel for Limburg. Retningen er den samme, men duerne har næsten altid haft svært ved at tackle Giesen.
Alt i alt må jeg sige, godt tænkt HB.
Der bliver sikkert go’ på regionsmøderne, – i alle tilfælde i syd.
HJ.