Første unger i ungeslaget, med mødre.

Det er skønt, når ungeslaget igen skal bruges. Vi tager mødrene med ungerne.

Vi tager hunnerne med, så kan ungerne sættes noget før ind, end man normalt ville gøre.  Hunnerne mader ungerne fint, og de lærer ungerne at gå til fodertruget efter nogle dage. De slipper for at blive drevet af hannerne. Nogle af dem lægger dog æg i redeskålene, som følger med ind i ungeslaget. Vi skal jo ikke bruge disse æg, og hunnen kommer ikke til at ruge igen, for det ville animere fældning af den første slagfjer, og det er v i ikke interesseret i.

Hunnerne har fået begge deres unger med. Jeg kan se nu, at jeg måske nok dummer mig lidt. Det ville måske være bedre at lade den ene blive tilbage hos hannen. Det virker som om, at de hanner, som har mistet både mage og unger, bliver lidt stressede. Jeg gør det imidlertid for at få hannerne til at flyve lidt mere, når de er ude. Jeg skal flytte unger igen i morgen, men jeg tror, at jeg lader den ene unge blive ved hannen, så han er lidt beskæftiget med det. Man lærer lidt hver dag, når man arbejder i dueslaget.

Vi har jo også et øverum, og i det har vores nyindkøb fra Twan Bongers været anbragt for at blive akklimatiseret, som man siger. Det var nogle pragtfulde hunner. Flotte, velbyggede og med langflyverblod(Arden) i årene. Når jeg skriver, ”var”, så er det, fordi den ene af dem ”Rocky” ikke er der mere. Den burde nok også have haft efternavnet Mountains, for når jeg gik ind i slaget for at skrabe gulvet, så drønede den op i loftet, formentlig på vej til de høje bjerge. Nogen gange fløj den lige i ansigtet på mig eller ind i tremmerne, og jeg har ikke set den tage korn til sig. Det gjorde den åbenbart først, når jeg havde forladt slaget. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Den anden har teet sig stik modsat og er nu klar til avlsslaget. Det var så anden gang i år, at jeg har aflivet en indkøbt due, fordi den ikke har kunnet tilegne sig livet i vores dueslag. Bodil måber godt nok, når jeg afliver duer, som jeg har givet pæne summer for at købe, men vores egne duer bliver behandlet efter samme principper, og det har givet gevinst i årenes løb.

De øvrige, jeg har købt i denne vintersæson, er nogle skønne duer, både af udseende, bygning og temperament. Desuden med flotte stamtavler, så jeg glæder mig til at arbejde med deres unger. Det er altid opløftende at købe lidt nye duer ind til udvikling af ens egne. Det er imidlertid ved at være slut for i år med auktionerne, men på de, der bliver afholdt nu, kan man købe superblod for ganske små penge. Jeg tænker her på de flotte duer, der er med på juniorauktionen, og også duerne fra Jef De Wilder. Jef er snart ved at være en overført dansker, så mange kender til ham og ikke mindst hans duer. Hans stamme i Belgien har i rigtig mange år været bygget op om nationalvinderen ”Slab”. Hans resultater er dog blevet bedre år for år, og det skyldes nok hans veludviklede næse for at købe nye duer ind på nogle af de stærkeste slag i Belgien af i dag. Han har gjort det på tidspunkter, hvor priserne på duerne ikke er vokset op. Jeg tænker blot på hans lille samling fra Geerinckx og Gaston Van De Wouwer. Jef kan nu levere unger med de samme stamtavler, som duer direkte fra disse slag, men med den forskel, at hans unger kan købes til en helt anden pris end de 15-20.000 kr. pr. stk., som de direkte unger handles for. Der er også flotte stamtavler på juniorungerne, så der kan gøres rigtig gode handler lige nu.

HJ.