Kaj & Michael halveret.

Èt af landets mest kendte makkerpar Kaj & Michael i 036, Kolding har for nogle dage siden mistet Kaj.

Efter en kortere sygdomsperiode med kræft, kunne Kaj ikke klare det længere. Sammen med sønnen, Michael har de haft en glorværdig tid i brevduesporten. Det er blevet til mange topresultater og mesterskaber. Kaj var nok ikke den fødte duemand, men han gik hjemme hos duerne, og de var altid klar til kamp om sommeren. I de senere år har 036 holdt til i vores klubhus i 227, og det var altid hyggeligt at være sammen med Kaj. Han var meget hjælpsom og parat til at yde sit til arbejdet i klubhuset. Vort ugentlige spil i sæsonen, med Koldingpuljen, var han særdeles optaget af, og der gik ikke mange minutter efter en flyvning, før han havde sin egen lille resultatliste. Brevduesporten i Kolding har mistet en god mand, og jeg sender de bedste hilsener til Michael og hans mor.

HJ