Luksus-suiten.

En sådan har vi i vores slag. Det er rummet, hvor vores enkehunner på direkte system hører hjemme. Det er ikke en suite for dem, for de sidder bag tremmer hele sommeren, men deres hanner derimod skal jo bare udfylde rollen som følsomme ægtemænd. De er nu lidt voldsomme, når konerne vender hjem fra flyvning, men heldigvis kan disse restituere en smule på fodergangen, inden de lukkes ind til de svulstige ægtefælder.

Man kan vel med rette kalde det en luksustilværelse for disse hanner, som aldrig er i en kurv. De flyver lifligt, når de er ude og er i øvrigt virkelig flotte at se på. Skal vi have en lille forvildet unge trukket hjem, ja så er det dem, der skal ud, for de flyver efter stort set alt, der bevæger sig i luften. Hvad er det så for nogen hanner? Ja, det er hovedsagelig hanner efter nogle af vores topduer. De er blot avlet som meget sene unger, som ikke er blevet trænet. Når de er faldet fremragende ud, så vil man gerne beholde sådanne unger, men de er næsten umulige at få i gang som kapflyver. Når de så kan være placeret i suiten, så bliver de også parret med de hunner, vi tror mest på, og som år efter år hjemflyver 75 % af vores toppræmier. Det har naturligvis resulteret i prima unger fra dette slag.  Der går også nogle indkøbte duer. En broget han avlet på L&M Sørensens flotte søn efter den berømte stamhan ”178” hos Jos & Jules Engels, og så med en datter af Peter Andersens superavlspar som mor. Der går to originale Engelshanner. Den ene købt ved MVL-cup, efter den havde fløjet sig ind som 3. es. due. Den anden er købt på auktion, og den er jeg nødt til at spærre inde i reden, når de andre er ude. Der er en søn af vores gamle tophun ”Miss Limburg”. Der er en indkøbt han fra Meldgaard & Jeppesens superavlspar med Kanibalduer fra Stieneker i Tyskland. Den er bror til 1.es.due hun i sektion 32 i 2009 og 2. es. due i 2010, og så er han i øvrigt bror til Meldgaard og Jeppesens sektionsvinder i lørdags fra Soltau. Altså udelukkende hanner med top-stamtavler. Man kan ind imellem ærgre sig over, at de ikke kan bruges som kapflyvere, men deres mission med at være klar, når tophunnerne vender hjem er udført, og så er de jo i grunden også en slags avlshanner.

Luksus-suiten. Hannen i nederste venstre hjørne er bror til Meldgaard & Jeppesens sektionsvinder fra Soltau i lørdags

Det var en overflyttet han fra dette slag, der var vores første due i lørdags fra Hannover, – nr. 380. Den var placeret i suiten, fordi vi i 2010 havde så mange pragtfulde hanunger, og der var ikke plads til dem alle i flyveslaget. Han er linjeavlet på 255-linien, så han var jo egentlig også rar at have gående som avlshan. Sidste år kiksede det imidlertid totalt med vores unger, så der var tomme reder i flyveslaget. Det betød flyttedag for 380. Han var gennemtrænet som unge, og det var heller ikke svært at starte ham op i år. Han var stort set i front på alle træningerne her i foråret og på de første sektionsflyvninger. Det var nok lidt vovet at lade ham debutere fra Hannover i stedet for Soltau, men nu havde jeg jo valgt at lade enkehannerne flyve den station. Han kom ind fra nordøst, men meget lavt, landede på flyvebrættet stort set uden at kunne stå benene. Han fik sig da mavet hen, så han kunne blive registreret. Typisk tegn på total dehydrering. Han kom ned på fodergangen og vraltede hen til vandtruget med vores blanding af BS og Belgasol. Han drak i små portioner i flere minutter og satte sig så til at hvile/sove, helt upåvirket af de næste hanner, som ankom. Han var ganske enkelt ikke interesseret i at komme videre ind i slaget. Han blev derude i en time, før jeg lod ham komme ind til hunnen. Om aftenen var hannerne ude for at bade, og han klaprede fint med de andre rundt i luften. Han var kommet til hægterne. Min konklusion: Han har ikke drukket i kurven efter sin indsættelse torsdag aften. Han var den eneste af vores duer, som fløj for langt, og som var dehydreret ved hjemkomsten. Det er min skyld, at han ikke har lært at drikke i kurven. Han blev nr. 20 i sektionen, flot, men det var nok på et hængende hår. Hans redesøster 379 var vores anden due fra Soltau, og hun blev nr. 11 i sektionen. Jeg skulle jo nok have byttet dem om, for hun har rutinen fra sidste år, hvor hun også var vores første due et par gange.

I lørdags var vores fodergang guld værd. Duerne hopper ned på den, når de går igennem sputnikken, og så kan jeg lade dem blive der og sunde sig, til de er klar til at komme ind til magen. Det er i alle tilfælde meget vigtigt at vente med at lukke hunnerne ind til hannerne i suiten.

Nå! Det ser lidt mere gråt ud til på lørdag. De får ikke varmen at slås med. Mere om det i morgen.

HJ.