Vejret ser da bedre ud end forud for sidste uge.

Vejrudsigten har været stabil de sidste par dage, så lad os bede til, at den også holder til lørdag. Det bliver igen varmt med østlig vind, og for de, der ikke har fået deres duer prøvet af endnu, så er tiden ved at være inde.

Mesterskaberne begynder at snerpe til. I lørdags måtte et par flyvninger ændres til andre slipsteder på grund af vejret. For mellemdistancemesterskaberne betød det ikke det store, men for langflyvermesterskaberne og maraton DM, var det nok ikke så heldigt, at en forholdsvis nem flyvning fra Hannover fik stor indflydelse på stillingerne til disse mesterskaber. Det er imidlertid vilkårene, men det er nok et område, som HB skal kigge på her inden Regionsmøderne, som der netop er blevet indkaldt til.

Jeg har før skrevet, at jeg ser hen til nye udspil fra HB forud for eller på møderne. Jeg forventer, at man ser i øjnene, at vi bliver færre og færre. Det virker nu, som om konkurrencer skal afvikles i f. eks regionerne, men hertil beregnes resultaterne stadig i meget uens sektioner, og det kan i mine øjne slet ikke lade sig gøre, hvis man ønsker bred tilslutning fra bl.a. de meget ukurante(langstrakte og meget brede) sektioner. Som et HB medlem for nylig sagde til mig, kan man ikke lave lokale konkurrencer i disse områder. Jo, det kan man vel godt, men den lokale mester bliver jo ikke hyldet på podiet i Brædstrup, selv om han har skudt lige så mange penge i foretagendet, som de, der står der.

Man må se i øjnene, at brevduesport er flyvninger, mesterskaber, præmier og så økonomi, fordi det er naturligt nødvendigt, og i denne rækkefølge.

Brevduesport har eller har haft en stor bæreflade i det sociale samvær i foreningerne. Det er ved at være passé rigtig mange steder. Tid til hygge hugges af de arbejdsopgaver, der er ved at indlevere duer både torsdag og fredag, og sammenslutning af foreninger lykkes alt for få steder, så de bliver til gavn for medlemmerne. I alle de områder, hvor noget sådant ikke har sin grobund, der dør sporten ganske langsomt, og nogle gange ganske hurtigt.

I Kolding er det særdeles udbredt. Her kan en total sammenslutning formentlig ikke lade sig gøre, og foreningerne bøvler rigtig meget med at få duer med på DdB. DdB’s opsamlingslastbil er så stor og voldsom, at den ikke kan manøvrere de steder i Kolding, hvor vi holder til. Det betyder at vores DdB-duer skal fragtes via en personbilstrailer til Vejle. Det skal medlemmerne skiftes til at gøre, også ældre og efterhånden dårligt gående medlemmer skal prøve at kæmpe sig igennem en sådan opgave. Det er bøvl, hver gang man kommer til indlevering i klubhuset. I HB forstår man ikke det lave dueantal fra Kolding. Det skyldes i mine øjne ikke alene alt det bøvl med at få duerne med, men også, at Koldings duer stort set er prygelknabe hver lørdag i konkurrenceområdet, sektion 32. Det er ikke fordi, der er ringe brevduefolk i Kolding. De ville således dominere totalt, hvis de konkurrerede i nabosektionerne 31, 41 og 33.

Med dette mener jeg ikke, at DdB skal være en omsorgsorganisation, men dens eksistens har grobund også de steder, hvor det hele er ved at synke, så derfor skal man tænke sig godt om i HB, inden en ny 2-årig kontrakt skal indgås på Repræsentantskabsmødet i februar.

Hvad jeg her har skrevet skal ikke opfattes som en personlig ynk og heller ikke for Kolding, men jeg tror, at lignende mørke skyer drager hen over flere andre områder i landet.

Landsformanden har gang på gang fortalt os, at HB ikke er ét medlem for stort. Det er måske så lidt uforskammet at foreslå, at ét eller to af dem alligevel får til opgave at arbejde med nogle af de problemer, som jeg her har skitseret.

Til sidst, så er jeg ikke betænkelig ved at sende 4 og 6 til de to flyvninger fra Magdeburg, som der skal indleveres til i dag, og jeg vil også sende de resterende duer på slaget på sektionsflyvning, fredag. Også mine unger skal i vælten på lørdag.

HJ.