Marc Vanonckelen, Halen

Så starter vi på vores tur rundt i Limburg-området, lørdag. Vi skal besøge et nu ret kendt slag, nemlig Mark Vanonckelen.

Et flot og ret nyt slag. Først havde han bygget det hele i sten, men der var for koldt i slaget. Det sidste af stenslaget  kan ses i den ene ende, hvor avlsduerne går. De er ikke i den grad afhængige af temperaturen i slaget. Der er ikke så mange duer i slaget, som det ser ud til at indeholde.

Via Chr. Hansen fik vi en hel masse at vide om hans dueliv lige fra starten.Han var egentlig startet op med duer i en alder af 11 år. Det var naturligvis fordi familiemedlemmer havde duer. Han har startet på ny flere gange. Da der endelig faldt ro over ham fik han nye duer fra sin gode ven, Jos Thoné. Her fik han duer til både den korte mellemdistance og de lange flyvninger. Det gik hurtigt fremad, og da han nappede en nationalvinder, så var han kendt af alle i Belgien. Senere er endnu en kommet til, og listen af mesterskaber er vokset.

Han hentede flittigt topduerne frem, så vi kunne se dem. Ole P. arbejdede som fordeler af disse duer, så alle kunne få dem i hånden. Senere fik vi lov til at bese slaget indvendigt. Der var fodergang helt igennem slaget, så der var plads til flere på én gang.

Én af de fremviste duer var denne hvide han. I mine øjne både en skønhed og en meget velbygget due. De hvide og grislede duer fra Jos Thoné er virkelig hurtige på de korte mellemdistancer ( 200 – 400 km.).

Mark var i det hele taget en venlig og flink mand, så han fortjente et par flasker god rødvin som tak for gæstfriheden. Det var en god start på lørdagen, og som I kan se, var vejret blevet noget bedre end om fredagen.

Jeg fangede lige Brian Thomsen i færd med at få en lille flok unger med hjem til auktion i hans super cup d, 4/11. Hvis man kunne være interesseret i at se disse unger, og i øvrigt også et par stykker fra Meldgaard & Jeppesen, så ring til Brian for nærmere information.

71 78 42 72.

HJ.