Årstalshastighed i Aabenraa.

Det skete på den åbne sektionsflyvning fra Garlstorf. Uwe-Mikael-Stefans førstedue fik noteret hastigheden 2019 mpm.- Det er sjældent, så derfor ekstra tillykke til familien.

De blev næsten overgået af Henry Rieder, der havde de tre første på sportsflyvningen. Meget flotte resultater i Aabenraa, og også stort tillykke til Henry.

Om søndagen fik sektionen og 227, min forening også helt super flotte resultater ved Michael Hansen, der blev regionsvinder på mellem fra Hannover og senere også fra Göttingen.

I region nord og syd gik flyvningerne fint, men værre for region øst, hvor vejret totalt ødelagde deres flyvninger fra Sverige. Meget ærgerligt.

Hos os i Viuf havde vores 8 gamle duer igen succes med fine placeringer på Ddb flyvningerne. Nr. 12 i sektionen fra Hannover og nr. 7 fra Göttingen.

Sektionens sportsflyvning gik også fint med en placering som nr. 8. På den åbne havde vores ét års igen muligheden. De mangler dog stadig at lægge sig helt i front, og de underholdt hele dagen med deres hjemkomster, næsten alle fra nord. Vi mangler stadig én.

Så har vores unger gennemført den første træning på 5 km i dag. Det gik fint. Næste gang i morgen fra 12 km.

HJ.