Åbent hus overstået.

Der var flest besøgende om lørdagen. Jeg er meget glad for, at alle udtrykte stor begejstring ved at have duerne i hånden. De er også alle klar til at sætte i vinteravl, hvis man ønsker.

Jeg vil lige gøre lidt mere reklame for mine skønne Geerinckx-duer ved at genoptrykke artiklen fra det første besøg på slaget via MVL-bussen. Vi besøgte slaget igen året efter i 2009. Den måde, de arbejder med duerne på har givet mig en del inspiration, men prøv at læse den gamle artikel, som i øvrigt ligger under arkiver på den gamle hjemmeside.

Luc, Bart & Jurgen Geerinckx i Wommelgem.

 

Det var ellers meningen, at vi allerede sidste år med MVL-bussen skulle besøge dette slag med de store resultater på de provinciale flyvninger de senere år, så da det endelig lykkedes denne gang var oplevelsen også ventetiden værd.

Slaganlæggene er egentlig ikke ret meget fra den gængse type i Belgien. Et hovedslag for enden og med ”knopskydninger ned langs haven. Alle slagene var rengjorte og velholdte. Duerne var, som så mange andre steder, placeret i en lang voliere med tagoverdække, så de ikke direkte rammes af regnbyger. Der er masser af frisk luft i disse voliere, og duerne får en fremragende fældning uden sygdom osv. Mens duerne går her, bliver flyveslagene rengjorte og får lov til at hvile, til det igen bliver tid for at starte en ny sæson op.

Slaget var startet op i 1979, og man koncentrerede sig udelukkende om at flyve vitessen. Duerne var indkøbt hos Jos Soontjens. Med disse duer linjeavlede de i flere år og fik særdeles gode resultater på vitessen, men med årene blev det for kedeligt for dem at flyve den form. P.gr.af gode resultater blev de gang på gang henvist til at deltage i en anden klub. De besluttede at forsøge på de provinciale flyvninger med afstande på 300 til800 km., og hvor man ikke kan blive forflyttet eller smidt ud, hvis man flyver for stærkt. De fortsatte imidlertid med deres stamme af duer, og det gik egentlig rigtigt godt, selv om duerne nu skulle klare mange flere km. hver gang. Men for at styrke sig til de længste flyvninger indkøbte de enkelte duer bl.a. fra Flor Engels og Houben. I år havde de været hos langflyverspecialisten C & R Denisse, hvor der var blevet købt 6 unger fra avlsslaget.

For 10 år siden var det lykkedes for dem at ”ramme” det ultimative avlspar. Børn og børnebørn efter dette par, hvor hunnen i øvrigt kaldes ”Villyke”, har fløjet så stærkt, at det har sendt slaget op i den absolutte elite på de provinciale flyvninger.

I 2001 var de nr. 3 til det nationale Belgiske mesterskab med unger.

I 2008 var de nr. 8 til det Belgiske mesterskab for gamle duer.

I år har de fløjet helt fantastisk.  1. nationale es. due på de helt lange flyvninger, samt 1. nationale es. due- unger. Desuden går rygterne på, at de skulle være Belgisk mester med gamle duer. – Altså nr. 1 af små 40.000 slag.

Der flyves med 42 enkehanner og 32 enkehunner, og det er efter de ”rene” systemer, dvs. hunner går hjemme hele tiden til enkehannerne og til enkehunnerne er der hanner (ældre kapflyvere) hjemme hele tiden.

Flyveduerne parres 1. marts, og der tages én unge i hver rede. Duerne trænes op med små ture på 10 –15 kmmens opmadningen foregår. Hos hannerne fjernes hunnen, når ungen er ca. 14 dage gammel. Træningen fortsættes med små ture, og når ungen er stor erstattes den ganske enkelt af hunnen i reden ved hjemkomst fra træning og efterhånden de første korte flyvninger.(3 gange på vitessen). Den samme metode anvendes i enkehunslaget, hvor det blot er hannen, der fjernes.

Hos enkehunnerne sker der dog et skifte, når tiden er inde, og hunnerne anbringes i et slag med reoler og forlåge, som kan anvendes, såfremt de skulle få lesbiske tendenser. Det var dog ikke sket i år.

Hunnerne flyves hver lørdag på 600-700 km., såfremt de er i orden. Han anser hannerne for at være mindre stærke, så de får pauser med korte flyvninger ind imellem.

Vinterunger avles kun på avlsslaget, og det er dem, der anvendes til de lange provinciale ungeflyvninger. Der mørkelægges naturligvis i starten af ungesæsonen. Senere bliver hanungerne parret med gamle hanner og hanungerne med gamle hunner, og så flyves også disse efter enkesystemet.

Ja, man undres over, hvorfra de får al den tid til dette arbejde med både de gamle og ungerne. De er dog flere om arbejdet, men alligevel. De træner imidlertid ikke midt i ugen, når duerne først er kommet godt i gang. Det kan de givet undlade, da der løslades i meget store slip til hele landet, og det i meget høj grad er duernes kvalitet og form, der er afgørende for resultatet. Anderledes her i landet, hvor mange af os er nødsaget til meget ”retningstræning” for at nå toppen.

Og så til duerne. Vi fik vist de ”gamle” samt børn og børnebørn, en del af dem, der har bragt slaget helt i front. Det var en meget stor oplevelse at håndtere disse duer, flotte og særdeles velbyggede.

Intet under, at mange kommer for at købe unger hos dem. Vores rundviser Jef De Wilder er vild med disse duer, og han har da også i de senere år haft stort held med et par rødbåndede unger fra slaget.

Det påvirker naturligvis prisen, men børnebørn efter det gamle par kunne dog købes for 500 euro.

Det ville nogle af turens deltagere godt betale, så der blev brug for Tommys kasser.

Om det var Luc, Bart eller Jurgen, der fortalte os om slaget og duerne, ved jeg egentlig ikke, men han gjorde det på en humoristisk, velvillig og uhøjtidelig måde. Det var bare dejligt, og vi gik derfra med rigtig mange gode impulser og tanker.

Stamparret på slaget.

Èn af topflyverne.

Det er Luc i den lyse trøje lige ved siden af Jef De Wilder. Luc døde desværre her i foråret, men sønnerne har først slaget videre. det har de haft stort held med i sommer med bl.a. 2 provinciale vindere.

På auktionen er vores 4 Geerinckxduer kat. nr. 7, 8. 9, og 10.

HJ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HJ.