Allan er død.

Her til aften fik jeg det triste budskab, at min lillebror, Allan Jørgensen i Holstebro, er afgået ved døden i en alder af 77 år. Han har været temmelig syg i længere tid, men stod ellers for at skulle flytte på plejehjem. Det nåede han så ikke.

Vi fik vores første brevduer en juleaften i 1952. Vi havde en onkel, som hvert år fejrede jul hos mine forældre, men dette år havde han glemt at købe gaver til vi drenge, så derfor kom han sent den jul, med en kasse under armen. Han havde haft held til at købe 4 brevduer hos en arbejdskammerat. Det blev en virkelig supergave for Allan og jeg. Min mor var noget sur over denne gave, men det lykkedes hende ikke, at snakke vi drenge fra de brevduer, og så var der to nye brevduemænd i Vejle. Vi blev medlemmer i “SIX” 221. Senere gik vi sammen over i “Fight” 250, som vi var med til at stifte.

De første 8-9 år var vi sammen, men på et tidspunkt fik han sit eget slag i Vejle Enge, hvor mange af datidens brevduemænd i Vejle holdt til. På et tidspunkt måtte han til Holstebro for at aftjene sin værnepligt, og her mødte han sin senere hustru, så efter soldatertiden flyttede han til Holstebro,hvor hanblev medlem af 076 “Holstebro”. Han fik bygget sig et dejligt slag, og  i starten var han virkelig stærkt flyvende. Han kunne imidlertid ikke helt holde stilen. På området var han født med nogle lette hop over gærdet, hvor det var lavest, og det går ikke i brevduesorten, men han deltog. I de sidste år var helbredet  ikke til duerne mere, skønt han havde fået anskaffet et lille snildt slag til 16 par og nogle unger.

Allan efterlader sin datter, Lone.

Ja, og så også mig.

HJ.