Dagen derpå.
Jeg er ikke glad, men lettet. Nu kommer dagene så, hvor jeg er glad for at udlevere nogle skønne og velpassede duer til køberne. Selvfølgelig er det rart med gode priser på duerne, men det er bedre, at man ser en flok købere, som vil være i stand til at arbejde videre med mine duer.
Det var en oplevelse at følge en Islandsk opkøber, som bravt prøvede at fravriste danske sværvægteres dominans. Det lykkedes ikke, men omgående gik han i gang med topduernes afkom længere nede i auktionen. Han havde forberedt sig grundigt, og vidste, hvor det var klogt at byde ind. Han sluttede også med køb på 4 skønne duer.
Der var én due, som ingen ville byde på. Det kom temmelig meget bag på mig, for duen er avlet på det bedste 255-blod i kryds med det bedste Van den Bulck, og den var egentlig tænkt ind i den kommende avl på slaget. Den blev desværre fotograferet midt under fældningen, så billedet er slet i takt med virkeligheden. Den er meget velbygget og flot, og den kommer nu kvit og frit med de 4, der skal til Island.
Jeg ønsker alle køberne held og lykke med indkøbene, og siger tak til alle, der var inde og byde.
HJ.