Dapirace finale 2017.

Jeg var der i går sammen med omkring 500 andre, der i fulde drag nød dagen, hyggen og spændingen. For en gangs skyld var vi fritaget for regn. Duerne skulle tilbagelægge næsten 400 km. med start 8.45.

Jeg var naturligvis tidligt oppe for at rense i slaget, have ungerne ude til en lille motionstur. Som sædvanlig stikker jeg lige snuden ud i det fri som dem den første handlig. Det skyldes de mange lørdage som løslader. Man vil gerne lige fornemme vejret. Jeg var også lige nede ved computeren for at se duernes vejr på vejen hjem fra Göttingen. Min fornemmelse af vejret var ikke den bedste, men computeren viste egentlig fint vejr hele vejen hjem. De vilde komme til at starte i svag sydøstlig vind, og på hjemvejen kunne de møde svag vind fra sydvest. Det er ikke en kombination, som jeg holder særligt meget af, så hellere en stærk vesten eller nordvesten vind, men nu var den sådan, og jeg vilde da også slippe sektionsduer, hvis det var.

Hollænderne på 2. pladsen

Østenvinden har bare været sjælden gæst hos os i år, så duerne er ikke rigtig vant til den. Havde den så bare blæst noget mere og uden skift til sydvestenvind, så ville det være bedre. Jeg begyndte allerede på det tidspunkt at ane en svær dag for duerne i Dapirace. Da jeg åbnede for mine egne unger, så var de ret hurtigt tilbage og sad egentligt og kiggede lidt. Normalt styrter de ind til kornet, og bliver også lidt længere tid væk.

Nordmændene

Turen ned til Aabenraa skulle udnyttes til en træningstur af mine 4 sommerunger. De har været med i bilen rigtig mange gange, og nu skulle de med næsten helt ned til Aabenraa. Vejret var flot, men der var også en del mørkegrå skyer på himlen, så jeg valgte at slippe dem ved Kolding syd, hvor de har startet fra mange gange. Da jeg var kommet derned fik jeg lige tid til at ringe hjem. De havde brugt tre kvarter, mod normalt 10 til 12 minutter om de 12 km.

Og det blev også situationen for duerne i Aabenraa. Stemningen på ventepladsen var bare super, og som alle de andre gange, så kommer der nogle duer nede fra Aabenraa og flyver rundt om slaget. Det vænnede man sig til, men da der kom en mere målrettet og gik ind, så rejste forsamlingen sig og klappede. Den kom dog ikke op på registreringstavlerne og telefonernes resultattavler. Det var en forsinket fra Soltau, den sidste træning. Det var en dansk, meddelte de. Det skulle nærmest blive et ondt symbol for de danske duer – forsinket.

Der gik bare længe, men endelig kom tre samlet, og gik ned på slaget. De blev først siddende, som de var faldet ned fra månen. En stor rødtavlet begyndte dog at vandre rundt uden dog at komme helt hen til registreringsantennen. Lidt efter prøvede en lille blåbåndet, og den var så tæt på, at jeg troede den var nået helt hen. Så var det den bb. hv. til at prøve lykken, og den gjorde det, lidt efter fulgte den lille blå og til sidst den store røde. Ja, der lå mange tusinde kroner til deling mellem dem, så det var jo nervepirrende. Jeg tror dog ikke nogen kunne kende sin due, for så er det alt for nervepirrende.

De 150.000 kr. gik til Lasse Norman Hansen, ejet af Jupid – Jung i Tyskland.  2. Pladsen gik til Holland ved Paul Romkes. Det var den lille blå hun. Den store røde og meget stærke han på tredjepladsen kunne næsten kun komme fra Norge. Det var Team Mojo. Det betyder rigtig meget for stemningen på pladsen, at der er en nordmand med i front. Så overtager de Dapirace pladsen resten af dagen. Dejligt med de gæve gutter.

De første tre gjorde det med lidt over 960 mpm. Der blev dog derefter længe mellem ankomsterne, men heldigvis reddede Bendt Nielsen vores æra lidt ved at få én ind på 4. pladsen. Der nåede 46 duer hjem om lørdagen og her i dag har man kæmpet om de resterende præmier. Der er 230 præmier, og der er i skrivende stund 223 hjemme.

Ja, ja en svær flyvning. Jeg har dog for en del år tilbage overværet en endnu vanskeligere flyvning. Dengang kom den første kl. 18.30, så vidt, jeg husker.

Der var jo god tid efter de tre første, så vi fik set de tre. Den første var en vidunderlig due i mine øjne. De blev fotograferet så det stod efter. Der var et kinesisk hold heroppe. De gjorde meget ud af at fotografere og udspørge. Endelig kom Bendt Nielsens due, så vi også kunne få interviewet ham. Hollænderen og nordmændene var også til stede. Det var hyggeligt, så fik vi noget at vide om afstamning osv.

Det var hyggeligt at være med til, men jeg tror nu nok, at Henrik gerne havde set nogle flere duer i lind strøm, men sådan er det nu en gang at flyve med duer, det foregår jo i naturen.

Der ligger mange fine billeder på Dapirace forsiden.

Jeg er klar med 4 nye til næste år.

HJ.