Dapirace.
Dapirace havde inviteret til åbenhus i dag. I den anledning skulle duerne vise sig frem ved en træningsflyvning fra Slesvig – 65 km.
Jeg var naturligvis troppet op sammen med en del andre interesserede. Vejret var udmærket med en pæn vestenvind. Da de var nået til en hastighed omkring de 1050 mpm. begyndte de at komme i større og mindre flokke. Det var et flot syn. jeg vedlægger lige et billede af de først ankomne.
Desværre indfandt der sig efterhånden lidt mismod blandt tilskuerne. Vi syntes, der var kommet mange duer, men registreringen via hjemmesiden viste, at der manglede noget over 300 duer. Da jeg tog af sted var der ikke kommet mange i en halv time. Det var lidt træls, men heldigvis viste en manuel optælling af duerne, at de var der næsten alle 1240, som var afsendt. Det viste sig, at én af antennerne havde været defekt.
Det må jo helst ikke ske, selv om det var en træningstur. Det vil nu blive rettet, og en status vil fremkomme.
En hyggelig formiddag blev lidt dramatisk, men skønt, at duerne er hjemme næsten alle.
HJ.