Decemberklar.

Lige inden vi drog af sted på ferie skilte vi de gamle ad. Hunnerne kom i ungeslaget og hannerne i enkehunnernes reolrum. Vi har 10 par gamle, som er parret og klar til den nye sæson. Udfordringen var så at flytte hanunger til rederne i flyveslaget.

Der er 24 reder i flyveslaget, der kan deles i rum med 12 reder i hver. Den nederste række vil vi ikke have i brug, så derfor kun plads til 18 par. Vores hanunger er nok ikke så gode som hunungerne i denne årgang, og jeg vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, så der blev kun flyttet syv ind til rederne. Jeg lod alle 8 reder være åbne. De gamles reder var naturligvis lukkede, så de var klar, når de skulle tilbage igen. Jeg kom så på en god idé, mente jeg selv, nemlig at sætte syv hununger ind også, så kunne de både finde rede og mage, imens vi var på ferie. Da vi kom hjem, blev jeg hurtigt klar over, at det havde været en dum idé. Der sad syv duer på gulvet om natten, næsten lige mange hanner og hunner. Nogle hunner havde selv erobret en rede og forsvarede den bravt. Kun tre par havde dannet sig i én af rederne. Jeg fjernede derfor straks hunnerne og lod hannerne blive. To dage senere var det i orden med en han i hver sin rede. Det var én til huskeren. Lad hannerne selv om at finde en rede. Hunnerne forkludrer det. Tilbage mangler jeg så kun at få parret de sidste 4. De får nu et ledigt rum at blive gode venner i, hvorefter de vil blive flyttet ind i flyveslaget en dags tid, mens de andre hanner bliver lukket inde i reden. Det skulle ikke blive noget problem.

Da vores duer altid er ude under dressur, så måtte de blive inde, da vi tog på ferie. Man kan ikke byde en slagpasser at skulle blive og vente på at alle er tilbage efter en flyvetur. Nu er de således kommet ud af vane, men jeg vil dog lige prøve at åbne for hunnerne i dag, hvor vejret er fint til det. Nogle af dem er lige i gang med den yderste slagfjer og er nok lidt ømme i vingerne. Kunne de blot tage en tur på 4-5 minutter, så ville det være gavnligt. Jeg er ikke bange for høgen, for de kommer ind lige så snart, de er landet.

Jeg håndterer jævnligt mine hunner, og de færdigfældede yngre hunner er allerede begyndt at ”sætte” sig. De bliver alle fodret med fældefoder en uges tid mere, så de ældre kan blive færdige med den sidste fjer. Derefter vil jeg slå over i en vinter plusblanding fra Meldgaard. De får hver dag en slat eddike i vandet, og de får serveret en smule All in One mineralblanding, ellers intet tilskud.

I det ene rum i kapflyverslaget huserer en mørktavlet hanunge totalt gulvet. Den er barnebarn af Nationalvinder ”Cognac” hos Nicolas & Filip Norman i Vestflandern, og i det andet er broderen næsten lige så slem. Det er på gulvet, og det er til at håndtere. Det var værre, da ”255”’s sønner huserede rederne i vinterperioden. Det var en virkelig veritabel gene. Tænk sig, at sønnerne på en så nobel og beskeden han kunne være sådan.

Vi er ikke til vinteravl, men for dem, der er tilhængere af det, så er tiden jo ved at være inde. Lad nu være med at sætte dem sammen før I er sikre på, at I nemt kan nå at få ringe til de største unger.

HJ.