Dolf & Ruud Bakker, Moorloft, Holland.

Makkerparret består af far Dolf og sønnen Ruud, som ud over duerne også har en slikfabrik sammen. Denne slikfabrik var enorm stor, blev vi klar over ved besøget. Bag ved lagerbygningerne ligger 4 ganske almindelige haveslag, og især de senere år er der kommet fantastiske resultater i hus.

Her så “duegården” med slagene. Enten har Tommy snust sig til det umulige i at sælge kasser her, eller også er han mere optaget af at få et billede af de smukke damer.

De startede med duerne i 2002, og efter nogle år uden de store resultater, søgte de 2007 nyt blod at arbejde med. Det fandt de hos verdenskendte Gerard Koopman, hvor de ikke kun fik superduer, men også en god ven samt masser af rådgivning og sparring. Denne cocktail har fået slaget op i eliten, og især de seneste tre år har de fløjet virkeligt godt. På avlsslaget går nu 40 duer direkte fra Koopman.

Der var virkelig små stjerner imellem duerne i burene. Heller ikke denne til kun 350 euro kom med hjem til Danmark.

Rent duemæssigt var den helt store oplevelse, at vi fik lov til at hånde topduen ”Valitas”, som imidlertid var af egen gammel stamme, og de var end ikke klar over, hvem forældrene til duen var. Den har været 4 gange teletekst placeret, noget som hollænderne går meget op i. På NPO flyvningerne – nationalflyvninger – offentliggøres de 10 bedste på tekst-tv. Den var en drøm at have i hånden, en ren supermodel for landsdommer, Mogens Hjelmager.

De koncentrerer sig udelukkende om disse NPO flyvninger, som afholdes hver 14. dag. De sender mellem 30 og 40 duer på hver flyvning. Der arbejdes med totalsystem. Duerne trænes hver morgen med flag, ca. en time, men kun hunnerne køres til en træning på 40 – 50 km én gang om ugen. De havde prøvet at køre med hannerne, men det gav ikke et bedre resultat.

Det var ikke filosofiske udredninger, vi blev udsat for, men de kan håndværket, og resultaterne har været så fremragende, at de er blevet inviteret til at sælge duer på Pipa.

I én af de store fabrikshaller var der stillet en række sommerunger op, som vi kunne håndtere og gøre køb på, hvis vi havde lyst til det. Der var en del skønne unger imellem, men prisen, som var skrevet op ved buret kunne godt stoppe en busfuld danskere. Priserne lå mellem 300 og 1500 euro, men de var jo også alle Koopmanduer, og så er prisen ikke skudt helt forbi.

Vi fik også lov til i små hold at besøge avlsduerne, som gik i enkeltrum på loftet af én af lagerbygningerne.

Det var super, at vi fik en hel del duer i hånden.

HJ.