En hyggelig weekend.

Man kunne nyde, at der kom duer lige fra først på dagen og til godt middag. Det kalder jeg en dejlig oplevelse, netop det, vi passer duerne for hele vinteren. Vinden gjorde også, at vi fik nogle flotte afslutninger af duerne. Min lille frue sniger sig også ud sådan en dag.

Det var fra Bremen for alle. I Horsens og Århus er man hel vild med den station, og de sender mange duer. Tja! Johs Markussen svinger dem alligevel rundt i manegen, men nu kommer Antwerpen og redder folket.

Jeg er dog noget imponeret over, at HB har lavet en flot sponsorflyvning, som landsflyvning. Jeg flyver normalt ikke med på Antwerpen, og det gør jeg heller ikke i år, men jeg skal have to med til dette flotte tiltag.

Mine unger – 21 – skal med på kapflyvning på lørdag fra Glückstadt. Den åbne for gamle duer deltager jeg ikke på. Mine duer bliver nærmest “skambidt” af duerne i Aabenraa, hvor et par slag sender rigtig mange duer, og tæppedækker resultatlisten. Det er voldsomt dumt at se på for vi andre i nord. Jeg sender i stedet duerne til Celle.

Nå ja! selvfølgelig også noget om flyvningerne i lørdags:

Bremen sport: Region Syd: Chris Christensen 240 og Nord: Hans E. Petersen(med to duer) 127. Godt til MVL_ CUP, hvis ellers han bruger det korn.

Bremen åbent: Region Syd Poul Erik Juul 144. I nord: Isabella Feldbak 190.

Stort tillykke til alle vinderne.

Vores egne duer var igen bedst på sportsflyvningerne. Fra Bremen en 6. plads i sektionen, og i sektionen en 13. plads. Det var igen vores nye superhan – første due nu 5 lørdage i træk, og hver gang med fremme i sektionen.

Og så ses vi fra Antwerpen på lørdag

HJ.