Endelig normale flyvninger igen.

Med lidt vind i “røven” og klart vejr fik vi nogle pæne hastigheder på alle flyvninger 14-16oo mpm for de bedste næsten på alle flyvninger, når man undtager de lange fra Giesen, som også blev påvirket af varmen.

Det var nok også på disse flyvninger vi blev præsenteret for særligt flotte præstationer. På sponsorflyvningen fra Giesen viste nordjyderne en imponerende styrke: Peter Rasmussen, Søren Andersen, og Peter Pedersens duer har sikkert fulgtes om at være landets hurtigste. Jeg er dybt imponeret og ønsker stort tillykke. Desværre var opbakningen til denne flyvning ret svag. Det første, jeg tænkte, da jeg så deltagerantallet: Kan det ikke lade sig gøre at lave et dynamisk tiltag i brevduesporten af i dag. det kan bare ikke skyldes depression efter en katastrofal sæson. Vi kan kun glæde os over, at sportsligt blev det en succes.

Paul Mc. Burnie havde også en virkelig god dag på de lange – to gange sektionsvinder – flot Paul. I Esbjerg var der også stor jubel over Vivi & H.H og E og M Rasmussen, der havde to duer hjemme på den åbne Giesen med stor afstand ned til de næste i sektionen. Ja, det kan de bare ind imellem i Esbjerg. På vores mellemdistance fra Hannover sejrede Jørn Hedensted på dem begge i Regionen. Dejligt at se dig i front igen. M&C i Ålborg fortsatte igen i denne uge med succes på både mellem og lang, flot af jer. Gad vide, hvordan Jeres Bulck unger klarede sig.

I vores sektion fløj vi fra Garlstorf, og det blev igen en stærk demonstration af John Engel i Haderslev. Han havde de fire først fra sportsflyvningen. Det kan jo ikke gøres bedre. Han vandt også den åbne, mens Meldgaard & Jeppesen tog sig af ungeflyvningen både i sektionen og DdB. John Engel nappede også den åbne Hannover, så hattrick til ham. Sportsflyvningen gik til vores forening ved Arne Kjergaard. Jeg tror, det er 4. gang, han er sektionsvinder i år. Tillykke Arne.

Også til vores egen dag, som egent blev en rigtig god dag. Vi var med på sportsflyvningerne, og her blev det til en 7. plads fra Garlstorf, og det var igen “1010”, der gjorde det. Fra Hannover blev vi nr. 5 i sektionen. Med ungerne gik det igen fremragende. Vi havde 24 med, og de var igen alle hjemme til middag. De tre første, vi fik var virkelig med helt fremme i top 5 eller mere, men smed det på tagryggen, så de smuttede ned som nr. 23, 24 og 25

Her så vores tre første på ungeflyvningen. Røde Bulck unger. Læg mærke til den rødbåndede ovre i hjørnet. Den kom et par minutter efter de tre første, men landede direkte ned i sputnikken. Det fik de tre på tagryggen til at følge med ned. De fortsatte ind, men den rødbåndede blev siddende, total dehydreret. Jeg frygtede lidt ungesyge, men den kom sig nu ret hurtigt efter at have drukket

HJ.