Endelig til møde igen.

Det var en god oplevelse endelig at kunne klare en mødeaften igen. Den blev så oven i købet krydret med et ganske fortræffeligt foredrag af Anders Brøbech.

Brødrene Anders og Hans Henrik driver brevduecentret lige vest for Skanderborg. De er mere eller mindre flasket op med brevduer via en bedstefar, og i dag bruger de al fritid og nærmest også penge på deres brevduehobby. De har vundet utroligt mange præmier og mesterskaber. I modsætning til mange andre topslag i mesterskabsræset, så ligger de meget dårligt i deres beregningsområde, sektion 33. Det kræver en helt speciel indsats for at klare sig i den nordvestlige del af denne sektion, så derfor er det værd at lytte til dem.

Anders lagde for med at fortælle om deres hovedkoncept med duerne. Målsætningen er helt klar. De vil vinde så meget, som muligt og ikke mindst på de lange flyvninger. Der var mange underkoncepter om bl.a. avlsslagets sammensætning, træning, kapflyvning, fodring osv. Skabelonerne for hvert enkelt område var klare og mere eller mindre ufravigelige.

Jeg skal ikke her gengive det hele. Det kan jeg slet ikke, og Anders holder forhåbentlig atter et foredrag ét eller andet sted i landet. Mange er måske måbende efter foredraget. De har mange duer og de bruger oceaner af tid på duerne. Det er korrekt, men med egen forretning i Århus har de i bund og grund meget mindre fritid til at bruge på duerne end de fleste andre brevduemænd i Danmark. De har bare en ramme for deres arbejde med duerne, og den holder de sig til, der springes ikke over, hvor gærdet er lavest, og alle deres koncepter kan jo fint konverteres til mellemstore og mindre duehold.

Alle, der hørte Anders i onsdags, må have fået et værdifuldt input til deres eget arbejde med den nye sæson. Nu var alle blot ikke så mange. Sådan har det bare været i mange år i brevduesporten, jeg er blot begejstret for at have været der.

På Pipa gøres der i øjeblikket meget ud af at promovere måske det største sprintslag i mange år, Leo Heremans, som i maj sender hele sin bestand på auktion. Han er hæmmet af dårligt helbred. Poul Stærkær er i øjeblikket i gang med, på sin hjemmeside, at fortælle om Heremans brevdueliv. En meget interessant fortælling. På Pipas hjemmeside er der flere forskellige indslag om Leo Heremans, og et af dem faldt virkelig i min smag. Det er en video med selveste Hans Eijerkamp, som fortæller om deres succes med duer fra Leo. Han taler desværre som et vandfald, og det er ikke så meget af hans hollandske, jeg forstår, men samtidig med denne talestrøm har han flere at de berømte topduer i hånden, og det er hans håndtering af disse duer, der varmer mig. Hans nænsomme og i mine øjne helt korrekte håndtering, med duens ben op under halen, understøtning af duens forparti, når den holdes ud fra kroppen. Hans måde at fornemme duens knoglebygning, muskulatur og vinger uden nærmest at plukke duen op, det er skønt. Man fornemmer, hvorledes hans forkærlighed for duerne strømmer ud gennem fingrene. Jeg har lagt mærke til, at mange hollændere og belgier nærmest river vingen fra duens krop, når flyvetøjet skal vises frem. Det er i mine øjne en forskæmmende handling over for duen. Desværre er flere danskere begyndt at efterligne denne skændsel. Men prøv selv at opleve Hans Eijerkamp på videoen, som ligger på Pipa og kun varer ca. 8 min.

Og så til vores egen hverdag her i Viuf. Det er stadig med Bodil ved roret, men hun gør det fremragende. Det er lige ved at duerne ikke vil flyve op, når hun prøver at jage dem fra græsplænen. Hendes indsats her betyder dog, at vi har kunnet have duerne ude uden at miste én til spurvehøgehunnen. Jeg sidder troligt og følger slagets gang i haven, og denne meget aggressive fugl har da også sat nogle fæle angrebsforsøg ind mod duerne, men den har ingen held, når den ikke kan overraske dem på jorden. E n god træner, det er den. Alle vores duer er heldigvis vendt tilbage hver gang de har været jaget på flugt.

Vores hunner er sendt med ungerne til ungeslaget, og om få dage vil de få lov til at komme tilbage til hannerne, og så vil vi et par dage senere påbegynde træningen. Det er tanken at træne dem sammen og lade dem få æg i reden. Man behøver jo ikke at træne på de tidspunkter af dagen, hvor hunnerne skal lægge æg. Hvornår vi adskiller dem igen for at sætte dem på system, har vi ikke rigtigt besluttet endnu.

HJ.