Foredrag og auktioner i weekenden.

Lørdag havde jeg lagt vejen til Holstebro, hvor CMN holdt foredrag og auktion. Søndag til Hans Schougaards delvise ophørsauktion i Skanderborg.

Jeg havde store forventninger til CMN, og jeg må sige, at de til fulde blev indfriet. Med langflyvninger, som det centrale, fik vi et flot programmeret og spændende foredrag. Skønt, når tre så stærke brevduefolk samarbejder om en målsætning, som nok ikke er så nem at nå i land med. Deres model kunne måske bruges af andre i denne lidt snævre tid for brevduesporten. Jeg følger hver uge sommeren igennem deres resultater, for de har om nogen forudsætningerne for at nå i land med en ny udvikling. De fortalte om nye spændende indkøb af langflyverduer. De fortalte om duernes sundhed uden brug af nævneværdig medicin. Alt sammen særdeles spændende at høre om. De havde også 10 skønne unger med, som blev solgt på auktion for et snit over 1000 kr.

Hans Schougaard. 2014 002

Det hele var bundet sammen af Svend Juhl Jensen, 076 som med god mad og tid til hygge og snak fik lavet et virkeligt flot vestjysk træf.

Jeg måtte langs igen søndag sammen med Michael Larsen. Vi måtte naturligvis til Skanderborg, hvor Hans Schougaard skulle sælge næsten alle sine duer. En skam, at denne dynamiske brevduemand med de store resultater mere eller mindre slår hælene i. I starten hentede Hans en del avlsmateriale hos os. Nogle af disse duer var med på auktionen, om end de nu er nået op på den anden side af 10 år. De kan stadig avle, men naturligvis lidt usikkert, når de skal flyttes. Det var dog noget særligt blot at se dem igen. Jeg var der dog også for at hente 255’s sidste søn hjem igen. Hans købte nr. 300 lige fra reden i foråret 2008. Det blev den gamles sidste unge. Han har avlet godt hos Hans og ser fremragende ud, ligner meget sin far. Hans søskende har også avlet fremragende landet over med stabler af sektionsvindere og es. duer til følge. Naturligvis skal han ende sine dage hos mig.

Hans Schougaard. 2014 009

Hjemme igen.

De lidt yngre, men meget centrale duer på slaget, røg også flot op i pris. Afrikaparret, som har avlet rigtig mange topper, bl.a. nr. 4 ved million dollar i Afrika, sidste år, gik heldigvis samlet til en pris af 30.000 kr. Det lyder voldsomt med denne pris, men hvis man tænker sig lidt om, så er det et rigtigt godt køb. Der var to etårs efter parret med på auktionen, og de koste over 10.000 til sammen. Det var virkelig flotte og velbyggede unger med bragende kapflyvningsevner.

Hans Schougaard. 2014 005

De unge duer måtte tage opstilling uden for.

Der var mødt rigtig mange mennesker, men der var også 150 duer under hammeren. Ungerne fra i sommer kom i den prisklasse, hvor alle skulle kunne betale. Mange fik derfor en eller to rigtig gode duer med derfra.

Hans Schougaard. 2014 003Hans kan roligt spise brød til resultatet i 1. halvleg, eller også er det Henrik Meldgaards udtalelser, der lige skal synkes.

Det er aldrig rart at skulle af med sine duer, som man har arbejdet med i mange år. Jeg fornemmede dog, at det var en lettelse for Hans, som stadig har meget travlt på Hestehospitalet. Han har beholdt 20 helt unge duer, så mon ikke vi får ham med igen. Det er vi mange, der håber på.

HJ.