Frosten smadrede mine æg.

I flere af æggene var ungerne på vej ud. Jeg fik kun 10 ud af 22 mulige. Jeg har prøvet det før, men det er lige træls hver gang. Jeg har tænkt på, hvordan jeg kan modvirke det til næste år, hvis frosten kommer buldrende.

Det er hovedsagelig ét årige duer, der har “tabt” æggene. Jeg har kun fodret én gang om dagen, og de unge har været helt vild med at æde, og de er blevet på gulvet til sidste korn var ædt op. De ældre har været hurtigere til at vende tilbage til reden for at ruge. Med 6-7 graders frost midt på dagen går det galt. Jeg vil næste gang, den situation opstår gå over til standfodring, så forhindrer jeg sikkert det lange fravær fra rugningen.

Det er så noget helt andet, men meget vigtigt for mig. Jeg har i mange år nærmest været afhængig Letalook olie fra Rudi Hendrickx. Henrik Meldgaard har også brugt det. Nu var det sluppet op, og Henrik fandt så på at få det produceret til Meldgaard under navnet Dapi Oil. Når han nu var i gang med olien, så kunne han lige så godt få lavet en super MultiVit i den fra tidligere kendte måleflaske. Den er lavet med et indhold af alle nødvendige vitaminer, mineraler og rødbedesaft, så den er virkelig aktuel i flyvesæsonen. Den tredje, DapiHome, er vild spændende. Det er et produkt med elektrolytter og sukkerstoffer, så det er særdeles anvendelig i vandet, når duerne vender hjem fra flyvning. Det vil også være særdeles godt i vandet efter medicinsk behandlinger (kure), og vaccinationer.

Hvis man vil have fat i disse produkter, så ring til Poul eller Johannes.

På vores slag er situationen den, at de unger, som vi fik, trives godt, og de æg fra de par, som der blev trukket dobbelt på, er ved at sprække. I nat har det igen været kæmpe koldt, men nu bliver duerne standfodret, så de kan passe æg i stedet for at styrte ud for at æde. Vi fodrer med START PLUS, som er en super god avlsfoder, og de får hver dag frisk All in One, som duerne er utrolig vilde efter. Det indeholder nemlig mineraler og rødt vitaminpulver.

Næste gang skal i se mine nyindkøbte duer.

HJ.