Gallamiddag.

Efter 4 rigtig gode slagbesøg og en del km. i bussen, nåede vi frem til det nye hotel. Vi nåede lige at få bad, før vi skulle i gallaklæder.

Jeg har jo været med i 19 år, så jeg har jo 18 stk. af denne aftenfest bag mig. Jeg må skynde mig med at sige, at den i år absolut var én af de bedste. Når jeg tænker tilbage og kører nogle af de gamle bånd, ja, så tror jeg, at vi nærmest har haft 19 forskellige slags gallamiddage.

Der har været en del ta’selv borde, og dem hader jeg nærmest. Der er jo nogen solide gutter med på vores tur, og hvis man kommer for sent op til disse madborde, så er der nogle gange ikke meget tilbage at få på tallerkenen.

I år fik vi serveret dejligt mad, og det var skønt. Der var også tilpas med underholdning. Vi sad ved runde borde, og det er i mine øjne langt det hyggeligste. Først blev der overrakt en ti-års nål til Frode Hansen 075. Efter desserten havde M&C foranstalte en sjov og spændende konkurrence. Det var en dyst mellem Norge og Danmark. Det var nu ikke helt let for Norge. De var kun 4 mod danskernes 52, men vi blev delt op i grupper, og de skulle alligevel prøve at svare rigtigt hver gang. Ja! Ja, norske sportsfolk har en sjælden gå på mod og ikke mindst stor selvtillid, så det blev et drabeligt opgør. Nordmændene fik spørgsmål om Danmark, og omvendt til danskerne. Nordmændene viste sig at vide rigtig meget om Danmark, så i den sidste ende endte det med en meget kneben sejr til Danmark.

Det var sjovt, og bagefter hyggede vi os rigtig meget.

Mit lille kamera har svært ved at lave nogle gode billeder om aftenen i kunstigt lys. I får dem alligevel.

img_3332

img_3333

img_3336

img_3337

Til kaffen var cognac og handel med topunger fra Op de Beeck-Baetens. Her den unge repræsentant fra slaget. Han havde også deltaget i middagen. Slaget har i flere år haft en flot samling duer efter Kannibaal, og fløjet meget stærkt med dem. Nogle af de unger, han her havde med i de fine gemakker på hotellet, var forudbestilt, men efterhånden kom flere til, 500 euro stykket var jo heller ikke så galt.

HJ.