Gino Clicque. Belgien

Efter en hyggelig tur og aften på hotellet, var vi fredag morgen klar til den måske bedste i Belgien de sidste tre år, Gino Clicque.

Han bor i vestflanderen i byen Wevelgem, som vi også kender fra de mange cykelløb i Belgien. Vi fik en meget venlig modtagelse af hele familien, foruden Gino også sønnen, konen og datteren, som alle arbejder med på duerne.

De har vel omkring 600 duer, så der skal virkelig også mange hænder til, hvis det skal gøres ordentligt hos Gino. Næsten alle systemer tages i brug, og de flyver med på alle flyvninger i sæsonen. Gino fortæller meget veloplagt om de forskellige systemer, og han lægger indirekte ikke skjul på, at han har størst tillid til hunnerne. Der er slag, hvor hunnerne flyves på det rene system, dvs. at hannerne sidder hjemme hele sæsonen. Han har slag, hvor der satses på det totale system. Her flyver hunnerne hver lørdag, mens hannerne kun er med hver anden eller hver tredje gang. Han kan godt lide, at hunnerne oplever, at hannen sidder i reden, når hun kommer hjem. Hannerne har dog en force på de længste flyvninger, nok fordi de er helt udhvilede og ”tanket op” til de mange km.

Han deltager også på overnatningsflyvninger, men de har ikke 1. prioritet. Det har de nationale flyvninger fra 400 til 800 km. Marathon duerne går i et slag for sig selv, og er af en lidt anderledes afstamning.  Det var tydeligt ikke dem, han gad fortælle om.

Gino har været brevduemand siden drengeårene, og indtil år 2000 drev han det som en hobby. Resultaterne blev imidlertid større og større, og han er langsomt gledet over i de professionelles rækker. I de sidste tre år har resultaterne været så gode, at han er nået helt til tops hos profferne.

Han har i dag tre linjer, som ligger bag alle slagets duer, og de er nu så stærke, at han kan klare sig fornemt på alle afstande. Det er:

Robert linjen (Robert & Chris Dobbelaere).

Figo linjen (Antoon & Hilde Reynaert).

Gaby linjen (Gaby Vandenabeele – Bliksem og Rudy linjerne)

Robert duerne er nok de centrale, og de fungerer flot i kryds med de to andre.

Det var en oplevelse på plænen sammen med Gino og Chr. Hansen. Vi fik meget at vide. Jeg fangede, at duerne ved hjemkomsten får serveret avlsfoder og først dagen efter lettere foder (Gerry Plus). Jeg noterede også, at han træner rigtig meget med sine duer midt i ugen. Med unger således 3 x 60 km. Og de gamle én gang, hvor hunnerne bliver sluppet først. Han lægger meget mærke til duernes hjemkomst på disse træninger. De flyver stærkt, og hvis én eller to af dem ikke kan følge flokken, så nøjes de med vitessen i weekenden. Vitesseflyvningerne i Belgien er fra 50 op til 150 km.

Tja! Der er omkring 300 duer på flyvning hver lørdag, og han synes, det er skønt at se dem komme hjem til slaget på mange forskellige tidspunkter, og fra forskellige retninger. Vi fornemmede, at trods de mange duer, så arbejdes der intenst med hver enkelt due, og, som han sagde, vi arbejder alle ca. 10 timer om dagen hos duerne om sommeren.

Der var også kun én fridag, hvor ikke der enten skulle indleveres, flyves eller kontrolleres, og det var tirsdag. Den dag var de i klubhuset for at hygge og få en ”lille en”.

Puh! Det kan helt tage pusten fra én, men jeg synes nu, det er meget charmerende.

Vi fik flere skønne superavler i hånden.

Og her lidt af et rum, hvor super duerne gik.

Da vi var færdige på græsplænen, var vi inde og se hans superavlere. De gik i et specielt bygget slag med enkeltrum til hvert par. Det var en stor oplevelse at se og mærke disse duer. Vi kunne kun være en lille flok ad gangen, men de andre kunne imens gå ind i garagen, hvor der var øl, vand og kaffe samt en række unger, som var stillet op til salg. Det var dog ikke bare Ginos, men også fra to andre slag fra hans forening. Det er altid hyggeligt at studere sådan en række unger. Gino havde unger i prisklasse 250 til 1000 euro. Der blev købt én af dem til 1000 euro. Det var en lækker hun med de rette papirer. Der blev måske også købt én af de andre, men jeg husker det ikke.

Vi er klar til at takke af for et skønt besøg. T.v. bankdirektøren, som var næste besøg

Det var imponerende, og jeg følte, at det var hele turen værd. Vi skulle imidlertid efterfølgende komme til lige så stor en oplevelse, og det får I noget om senere.

HJ.