Glædelig jul.

Det  er nu 14 dage siden den sidste due forlod mit slag. Normalt ville jeg prøveparre med duerne her i julen. Det er der nok mange, der vil gøre. Vejret er lidt mørkt, men de fleste har vel lys på slaget, så duerne, med det tændt, vil blive vækket lidt af vinterdvalen. Med denne øvelse bliver den endelige parringsdag meget lettere. Man opdager f.eks. hvilke par, der ikke funker sammen, og man kan nå at ændre på konstellationen, og man øger chancerne for at alle par lægger æg næsten samtidigt, gerne i løbet af 2-3 dage, så man får gode muligheder for at flytte æg og lade de formodet bedste par lægge et hold æg mere. – Jeg har gjort det så længe, jeg nærmest kan huske.

Det skal jeg så ikke mere, men jeg vil håbe, at alle får held med at gøre det, så startskuddet i februar eller marts bliver indledningen til en formidabel flyvesæson. – Vinteravlerne kan vel i disse dage nyde mange små unger i rederne. Den metode har en hel anden rytme. Jeg har kun prøvet det to gange, og hver gang gik et eller andet galt. Værst ved den metode er nok høgeproblemet, når ungerne skal i luften. Der er mange af dem på træk, og de er sultne, når de kommer forbi. Det er jo ikke kun et spørgsmål om, hvor mange de får fat i, men også hvor mange, der bliver jaget væk. Det går lidt mere smertefrit, når forårsungerne skal på vingerne.

Min tid har fået en lidt anderledes volumen. Jeg ved ikke, om I vil tro på det, men jeg var ind imellem køkkenskolelærer, så nu kan jeg bruge tiden til at støtte op om forberedelserne i julekøkkenet?

Jeg vil gerne ønske alle Jer, der stadig følger med her på siden, en rigtig glædelig jul.

HJ.