God debut på Pipa.

Der er grund til at ønske Bent Th. Pedersen og brødrene Brøbech tillykke med resultatet på deres auktion på verdens største auktionshus i Belgien.

Det sluttede i går, og det var ganske interessant at følge med i. Kineserne havde fået øjnene op for danskerne, og en overgang så det ud som om Den russiske Føderation ville indkøbe danskerne. De fik dog ”kolde fødder” til sidst, lidt en skam, måske. Jeg selv havde rødglødende fingre overfor et par rene Flor Engelsduer fra brd. Brøbech, men når jeg i dag har været ude for at passe duerne, så fik kulden mindet mig om, at jeg sidste vinter gik helt ned på grund af frostgradernes hærgen i dueslaget, når jeg var der for at passe de mange duer. Min astma eller rettere lungerne kan ikke klare længere ophold i den slags vejr. Så hellere lidt mildere regnvejr. Jeg ved godt, at de fleste har det modsat, men sådan er vi jo alle forskellige.

Jeg må næsten fortælle en lille sød historie. Når jeg sidder og kigger på onlineauktioner på M&C og Pipa, så kribler det lidt i mine fingre, og kun glæden ved at være sluppet ned på en lille bestand holder mine fingre væk fra at afgive nogle bud. Lige før vi skulle på ferie med Tommy, kom der en lille flok duer fra J.P. Poortvliet på auktion hos M&C. Der var nogle fremragende stamtavler over De Rauw-Sablon duer. De så ganske godt ud, så jeg tænkte lige inden vi skulle af sted, at jeg godt kunne lægge 100 euro ind på en 5-6 stykker af dem. Normalt tordner de op i pris, men så var jeg jo sådan lidt med. Da vi kom hjem fra ferie viste det sig, at mine bud langt var blevet overgået, på nær én, som stadig stod med mine 100 euro. Det var jeg noget overrasket over, for det var faktisk den med nok den bedste stamtavle af dem alle. En flot b.tv. han. Når jeg kiggede lidt nærmere på den, så kunne jeg skimte en ubetydelig hævelse ved øret, men ellers med klare øjne og hvide øjenkranse. Jeg zoomede ind på den og kunne så også få øje på en smule gul belægning langs næbroden. Tegn på coccidiose. Duen forblev min for de 100 euro, og det må have været disse observationer, der har afholdt andre for at byde på den. Jeg skrev til Martin, at manden måtte sørge for at få den behandlet, inden den kom her op. – I sidste uge landede den så her i Danmark, og jeg fik en suveræn god oplevelse, for duen er helt fremragende og slet ikke med spor af nogen sygdom.

Ja, sådan så han ud ved auktionen. En flot han med Freddyudstråling, men det skarpe øje har observeret en lille hævelse ved øjet. Det er væk nu.

Den eneste lille ulempe ved det er, at det er en han. Dem har jeg sådan set haft overflod af. Jeg købte 2 De Haan hunner i Brædstrup, som skulle hjælpe mig til et habilt antal par. Den ene af disse hunner er imidlertid en ren perle, så den er blevet parret med min nye ”Freddy”- han i enkehunslaget, som ellers stod tomt.

Jeg har således en han, i flyveslaget, som går uden hun. Ellers er de alle ved at nå ind i den periode, hvor der gerne skulle komme æg ret tæt i alle rederne. Hunnerne har, med tre undtagelser, haft adgang til selv at vælge sin han. Det har resulteret i to søskendeparringer. Det kan måske blive helt godt, for duerne er ikke specielt linjeavlede i forældregenerationen. Tre sammenparringer ville jeg dog bestemme, så disse par startede i hver sit rum, dem har jeg jo nok af nu. Det gik også hurtigt og smertefrit, og efter to dage kunne de installeres i hannerne reder.

Man kunne godt fristes til at åbne for fri udflyvning, men lige uden for det vindue, hvor jeg sidder og skriver, lander hver dag en meget skarp spurvehøgehun på vores redskabsskur. Sikke vinger, den er udrustet med, og hvor er den rap, når den letter for at dykke ned i haven efter diverse småfugle. Den skal ikke have smag på min lille bestand af duer. Jeg tror, det er en af de trækkende spurvehøge, for den ligner ikke helt dem, vi normalt har i haven.

Inden så længe vil hjemmesiden her blive opdateret til nuværende situation på slaget. Her vil I kunne se stamtavlerne på mine nye unge parringer.

HJ.