Gode beslutninger.
Det var ikke let i weekenden. Vejret drillede i uhørt grad, og gjorde det vanskeligt for vores løslader. Generelt vil jeg rose de beslutninger, som førte til ganske udmærkede flyvninger, hvor vores duer endnu engang viste stor klasse. Selvfølgelig vil så kraftige vinde og regnbyger fører til fordele for nogle duers beliggenhed, men bare det at kunne gennemføre programmet skal vi være glade for. Duerne viste endnu engang, at de magter at flyve i vestenvinden.
I min egen sektion fik vi et fornemt bevis på, at klasse og dygtighed kan føre til toppræstationer selv under næsten umulige forhold. På den korte mellemdistance fra Garlstorf skulle det vise sig, om de normalt totalt dominerende duer i Aabenraa, som er den vestligste by i konkurrenceområdet, ville kunne klare den. Kun Poul Mcburnie, bosiddende i Egernsund, kunne snævert besejre en hel stribe duer i 070, som fik alle de østlige duer i både sektion 32. 33 og 35 til at ligne en flok søvngængere.
Vores langflyvning fra ROSMALEN gik også forrygende. Den lignede jo nærmest en totalisator flyvning, og med fællesslip – region øst og vest – så fik fynboerne jo også lov til at opleve deres drøm om at flyve sammen med sjællænderne. Godt vi kan fortsætte med at forkæle dem.
I Viuf måtte Bodil og jeg også lægge ryg til sønderjyske klø. Vores duer var dog ikke så langt bagud, som vi havde frygtet. De første af dem havde perfekte indflyvningsvinkler. På den åbne flyvning var det vores nye toptalent 504 – søn efter 191 -der var først, og på sportsflyvningen i sektionen var det igen 502 – søn af 2410 – der var først. Her var der også sønderjyske bank, men vi havde da de to første i området. Desværre kiksede det med vores bedste hun i år – 2401 – hun var med i front, men blev ikke registreret. Hun har fået ny el-ring, så hun er klar til Magdeburg på lørdag.
Hendes billede var i sidste uge blevet væk for mig, men Mark Skovbo reagerede omgående og sendte mig en kopi, så derfor kommer hun her:
HJ.