Gode flyvninger søndag.

Fornuftige hastigheder prægede alle flyvninger, og noget nær alle duer er hjemme. Det bliver nok ikke så let på lørdag, hvor de lover nordøstlig vind til flyvningerne fra Osnabrück. Det er prognosen lige nu, men det kan heldigvis ændre sig inden lørdag.

Region Syd havde sine regionsvindere i det sydlige: Sport bliver vundet af John Engel, Haderslev og åbent af Poul E. Juul, Toftlund(144-Ribe). – De brede slip giver nogle skønt spredte resultater, hvor duer står mere i fokus.

I det nordlige er der sejre til Gert Middelbo, 237 på sport, og Allan Ljatifi 234 på den åbne.

I øst en medvindsflyvning fra Arnhem. Vinder Finn Hansen 087.

Selv deltog vi med 4 duer på sportsflyvningen fra Minden, og det gik ikke så godt med resultater nede i midten. Det var ellers frontduer fra tidligere flyvninger i år, men de skal naturligvis også have lov til et kiks. Vi var ikke med på den åbne, men på sektionens sportsflyvning havde vi de to første i byen. Det var én af de dage, hvor Aabenraa blokkerede toppladserne, så vores måtte nøjes med placeringer som 15 og 16., men superflot alligevel. Det var to hanner. Vores enkehunner er mere eller mindre gået i hold. Der har været nogle imellem med rotteopførsel. De er nu fjernet lodret, men nok for sent en handling. Det er ikke nogen undskyldning, at jeg faktisk ikke havde andre at sætte ind. Sidste års tab af næsten alle unger er bare meget dyrt.

Vi er også i gang med at træne ungerne i år. Vi har to hold, et ældre på 20, og de har været ude på 40 km. 3 gange nu, og så et lidt yngre hold på 18. De er også ved at være klar til træninger.

Vejret er jo en underlig størrelse i år. Vi har dog ikke mistet nogen endnu i. Næste lørdag har Ddb dog ikke noget tilbud, jeg kan bruge. Osnabrück er en dræberstation i det sønderjyske, og lige nu melder de om vind fra nordøst. Karlsruhe er over mine duers evner, så de må nøjes med at deltage i sektionen fra Garlstorf.

HJ.