“Guldspir”

Med store forventninger og glæde drog jeg i går eftermiddag ud til motorvejen for at afhente min kones gave til mig. Ved Skærup Rasteplads ventede Martin, det var ham selv, der havde hentet duerne. Da det var min tur til at få min due, så tog Martin den op af kassen, kiggede nøje på den og sagde så de bevingede ord: Ja, Henning, den er lidt medtaget, formentlig af den lange rejse fra Frankrig og nyt opholdssted i Holland. Jeg fik den i hånden og kunne hurtigt konstatere, at han ikke havde underdrevet, men alligevel dejligt ærligt af ham. Vi vurderede lidt på, om det var en meget sen unge, som ikke havde slået slagfjer endnu, eller en ældre færdigfældet hanunge. Jeg må blankt tilstå, at jeg håber på, at det er en meget sen unge. Den lignede mest af alt en due, der havde været glemt i en kurv i 7-8 dage. I alt sin elendighed kunne jeg dog genkende øjenfarverne og ringnummeret. Den har også skitse til at kunne blive en fornuftig due, og den virker ikke på nogen måde som værende syg.

Jeg kom hjem i garagen og skulle lige ind for at skifte til ”duetøj”. Bodil, min kære kone, kom mig i møde. Jeg synes du ser lidt mellemfornøjet ud, er duen ikke tilfredsstillende? Det er et ”spir” røg det ud af munden på mig. Bodil var imidlertid hurtig i replikken: Så må det være et ”Guldspir” til den pris.

Hun trøstede mig lidt og var med ude for at se duen. Ork! Den skal vi nok få puslet frem til en god due. Det var dens redning. Nu går vi i gang med den helt store operation velpleje.

Som alle andre nye duer, der kommer ind på vort slag, så fik den en Belga Magix pille. Drikketruget var fyldt med den samme blanding, som modtager vore kapflyvere med om sommeren, nemlig Belgasol og et brev BS i vandet. Den blanding vil den få de næste to-tre dage, så går vi over til at bruge Hemolyt 40 i vandet i 14 dage, og på kornet Letalook olie og Boost X5. Den vil også få to ideal-piller dagligt i en uges tid. Sådan, for som Bodil også på et tidspunkt bemærkede, den ligner én, der har kæmpet for at nå frem til os, og så må vi også kæmpe for den. Den går i rum med selveste 255 og hans hofdame, samt min gave fra Dino og Henrik ”Miss Viuf”. Jo, det er skam fornemt selskab.

Da jeg gik ude i slaget i eftermiddags kom jeg i tanke om et besøg hos Freddy & Jacque Vandenheede med MVL-bussen. Her fortalte de historien om slagets stamdue ”Zieken” (den syge). Det var i 1964, hvor de begge sammen med faderen og bedstefaderen havde købt nogle unger. Den ene unge havde det ikke så godt, og den ville de aflive. Nej, lad mig få den med hjem, sagde bedstefaderen. En del måneder senere kom bedstefaderen tilbage med ungen, og nu var alle helt vilde med den, og den blev sat i avl. Deres senere meget berømte avlspar ”Antigon” og ”Het Krijt” havde begge ”Zieken” i stamtavlen. Det superavlspar avlede nok én af verdens bedste avlshanner ”Freddy”, som også har store relationer til DE Rauw-Sablon duerne. Kan ”Guldspir” blive en ny ”Zieken”? De er da i familie med hinanden.

I skal nok høre om, hvordan det forløber med ”Guldspir”

Til noget helt andet, vores fodringe i år. Sort og hvidt og med tydelige tal. Det er bare dejligt, ikke mindst for os halv gamle med behov for læsebriller. Kunne man ikke fremover bruge kontrastfarverne til vore ringe. Rødt/hvidt – blåt/hvidt – grøn/hvidt – sort/gult osv. Blot uden de dusede farver.

HJ.