Hård weekend.

Det gav imidlertid nogle flotte resultater. Vind fra nordøst betød, at kun de bedste kunne være med. Vejret var varmt, med en meget ren luft. Duerne kom ikke så tæt, som vi sommetider oplever det.

Undtagelsen var dog Meldgaard & Jeppesen, hvor duerne sikkert leverede det bedste i Danmark nogen sinde. De lagde for med de to bedste i sektionen på åbenflyvningen fra Garlstorf. De fortsatte fra Soltau i DdB med at vinde sportsflyvningen både i sektion og region med nr. 71, en superflyver hos dem også sidste år. Det er en ren Gaston de Wouwer. Derefter kom så den åbne flyvning, hvor de havde de 29 første i sektionen og de 19 første i regionen, hvor der var over 2000 duer med. Jeg ser aldrig sådanne resultater i Holland og Belgien.

De havde vist nok afsendt 50 duer på denne flyvning, men alligevel, over 50 % af dem går helt i top i Sektionen. Det er helt vildt, men der bliver også arbejdet for sagen på slaget i Aabenraa. Selvom Henrik har travlt i virksomheden, så forhindrer det ham ikke i at stå op hver dag før kl. 5 for at arbejde på slaget. Bestanden af duer er imidlertid også helt i top. “161”, som tidligere på foråret var sektionsvinder, var duen, som atter gik i top. Han er efter den fantastiske “New Kannibal” – 1023.

STORT TILLYKKE TIL M&J.

Den eneste flyvning, hvor de ikke blev sektionsvinder, var på sektionen sport. Her vandt for tredje gang i år Knud Erik Brøgger, Aabenraa. Flot!

Den øvrige del af sektion må så tage slanterne. Det gør vi nu også med glæde, for vi ved, at under de vejrforhold, så taber duerne fart op ad.

Vores duer laver alligevel flotte præstationer, selv om det ikke lige kan læses i resultatlisterne. Holger Wittke have flotte hjemkomster på sportsflyvningen fra Soltau. Det havde John Madsen i 055 også. De plejer begge to at være gode på disse flyvninger. Michael Hansen i 036 havde også flere duer med fremme – flot.

Hos os i Viufhaven var der to foreningsvindere, samt en 2. og en 3. plads. Jeg vil dog fortælle lidt om vores første duer på tre af flyvningerne. Det var mor, datter og datterdatter. 1201 vores stjerne-  bedste es due i sektion 32 i 2015 og 2017. Hendes datter 1210 bedste et års hun i 2017, og nu vil hendes datter også flyve i top i lørdags. Det er klart den bedste linje på vores slag i øjeblikket. Det er halv 255 og halv Flor Engels.

Vi har netop nu to tredje kulds unger efter 1201, som er blevet opmadet i talentslaget. Vi har ikke flere pladser i ungeslaget, så derfor vil jeg udbyde dem til salg:

Her er de så, altid bb. i familien.

Pris: 1000kr. pr. stk.

Ring på telefon 61710766, hvis du er interesseret.

HJ.