Hedt – 2018

Ja, det var hedt, først og fremmest forstået som varmt. Det gav visse problemer for duerne, som lige skulle vænne sig til det. For os blev det særligt vanskeligt. Vores hanner fik det hårdt. Jeg tror de led af en eller anden luftvejssygdom, måske svamp? Jeg gav en omgang BelgaFox, og det bekom hunnerne bedst, for de gjorde det fremragende.

Værst var det nok med ungerne, som i en ung alder lod sig trække med en træningsflok nord på. Vi havde 34 unger, og kun 13 vendte tilbage. På det tidspunkt kunne jeg godt bruge nogle avlsduer. Jeg havde to par gående i det gamle enkehunslag, og de hjalp med unger hele sommeren, så jeg i dag kom op på 15 par duer i flyveslaget. De har været prøveparret her i julen. Det gik fint, og de er nu skilt igen.

Med den erfaring har jeg her i efteråret købt nogle nye avlsduer, så der går 4 par derinde i det gamle enkehunslag – Jeg fik vaccineret 41 duer i går.

Jeg har også hørt om det nye tiltag, som Henrik Meldgaard har gjort i Belgien. Han er ved at bygge et slag til ca. 200 unger, som skal kapflyves dernede i sommer og i efteråret. Han har ansat en slagpasser, som i øvrigt er tidligere leder af Naturals avlscenter. Han er blevet medlem i Belgien (Antwerpen) i fællesskab med M&C. Unger til slaget dernede skal have belgiske ringe på. Dem har han også fået. Henrik er ikke kun en meget dynamisk mand i sin virksomhed, men også i brevduesporten. – Udvikling er sagen. Held og lykke med forsøget.

I morgen får dansk brevduesport en 70-års jubilar. Det er min gamle ven HC. Hansen i 111, Vejen. Du er stadig aktiv i sporten, og tager mange præmier hver sommer. DU skal have mine store lykønskninger.

Til slut vil jeg ønske Jer alle et rigtigt godt nytår.

HJ.