Hok Jos Vercammen

Et meget stærkt familieslag, som jeg havde glædet mig meget til at besøge. Faderen er kendt for at sige tingene lige ud, men heller ikke her var mit kamera med ved Henriks interview af ham. Desværre, for man husker ikke klart, hvad der bliver sagt, og det skal man for at kunne gengive i en artikel.

Jeg husker dog, at en del af hans udsagn godt kunne være talt ud af min mund. Han gjorde i alle fald klart, at hvis man vil nå toppen i sporten, så skal der arbejdes hårdt og præcist med en skabelon for hver dag. Ikke noget med at springe over, hvor gærdet er lavest. Der er jo også en pæn stor familie, som alle arbejder med. Han var i sin snak meget hånende over for de hollandske og tyske brevduer. Han mente, at det var for nemt for disse duer, da de ofte blev sluppet i mindre flokke og ikke som i Belgien i én stor, hvor det, efter hans mening, kræver meget mere af den enkelte due. Det var en meget skarp udmelding, og tilhørerne var da også meget stille, som om ingen turde angribe denne holdning. Den var også bombastisk, men hans holdning til, at duerne bliver bedre, når de hele tiden slippes i store slip, er svær at angribe.

Her fandt jeg det slag, som jeg altid har haft i drømmene. I kan også se, at Poul Mc. Burnie og er på vej til at drømme sig til det.

Der var imidlertid også mange dejlige slag i den meget velplejede have hos Jos Vercammen.

Også her bruges gedigne voliere foran slaget.

Så er vi igang med handelen. Kaj Andersen har fået hold i én, mens en ihærdig Flemming Friis er igang med en ny diciplin, at kigge duen under bunden. 

Hans evner som brevduemand er uomtvistelige. Slaget har ligget i front på de lange flyvninger i mange år. 4 provincialvindere i 2012 og igennem årene flere gange generalmester i Union Antwerpen. Han har også arbejdet med en gammel duefamilie i mange år, og hans benhårde sortering har medvirket til den kontinuerlige frontposition i Belgien.

Han var ikke meget for at vise sine gamle duer frem, men da det gik op for ham, at vi var villige til at betale hans pris for unger, så kom der alligevel nogle frem fra gemmerne. Det var stærke og velbyggede duer, især med fremragende vinger.

Det var et godt besøg, med flot have, flotte slag og duer, og han afskrækkede ikke mig, men jeg er også selv tilbøjelig til at sætte mine holdninger på spidsen.

Så vidt jeg husker, så hjalp Tommy Henrik med at købe en lille meget lækker mørkbroget hununge efter én af stjernerne.

Dette bliver den sidste artikel fra busturen. Jef De Wilder har jeg skrevet så meget om, og de artikler kan findes, hvis I bladre lidt tilbage i artikelrækken, ikke mindst på den gamle hjemmeside. Selvfølgelig blev vi, som sædvanligt, flot modtaget og beværtet hos Jef og Anni, og Tommy havde travlt med at sælge kasser til de mange skønne unger, som blev købt med hjem her.

En stor ros og tak skal gives til MVL-bussens team, som efterhånden er blevet udvidet med M&C. Deres viden om duerne specielt i Holland støtter vældigt op om turens niveau.

Turens rose skal dog gå til alle deltagerne, for den måde hvorpå de modtager og forholder sig til Tommy, jeg fornemmer, at en speciel form for forståelse og varme stille siver ham i møde.

HJ.