Hov for et brag af nordvestenvind, søndag.

Det var hårdt og satte hastighederne ned, men duerne kan godt lide at flyve i vestenvind, så de kom godt. Det meget spænde projekt med sponsorflyvning fra Antwerpen blev en underlig flyvning. Den hårde vind skabte store vanskeligheder for duer til det vestlige Jylland. Når vind og afstand spiller sammen, så vil præmierne hovedsagelig havne i den østlige side. Så meget, at den station ikke kan bruges næste gang, man vil prøve noget sådant.

Der var dog flot sejr til Ulrik L Larsen 142 med to duer inde i front. Tillykke med det Ulrik.

På 93 var der følgende vindere: Region Syd: Preben N. Jensen 220 , I øst: Lisbeth & Kim 242, og i nord: John Rasmussen 142

På Landsflyvningen var der atter sejr til : Anders Brøbech og denne gang foran Jan Hasselstrøm.

På 94 var der følgende Regionsvindere: Syd: Chris Christensen Sydals og i nord fra Lyneborg: Kim Högedal 170. Jeg lagde mærke til her, at de store stjerner havde en særdeles hård dag.

Et stort tillykke skal lyde til alle vinderne.


Så havde vi ungeflyvning fra Glückstadt. Det blev en gyser med hjemkomster hele formiddagen og enkelte om eftermiddagen. De fleste kom til at mangle et par stykker.

Vinder var Michael Hansen foran Kaj Jeppesen, begge i vores forening. Vores forening havde også et super “hug” på sportsflyvningen med ældre. Her vandt Michael Th. Larsen med 4 duer. Vi blev nr. 6

Vores unger kom pænt, men hele tiden fra øst. Vi mangler 2 af 21. På Antwerpen sponsor blev vi nr. 40 i landet. Det er er vist ikke så ringe og på mellemdistancen fra Celle nr. 34 i regionen.

Vi er meget godt tilfredse.

HJ.