Hovsa! Nu er vejret her!

Om eftermiddagen er der fint flyvevejr, og man kan sagtens begynde at træne sine duer, men så skal duerne også være klar til det.

Vi har jo haft en lang periode, hvor duerne ikke måtte lukkes ud, og det betyder, at vi skal sørge for at duernes kondition via flyvning derhjemme kommer i orden.

Vi har ikke haft vores ude, mens de havde unger i rederne, men det er slut nu. Hunnerne har madet ungerne op i ungeslaget, og de er nu placeret i enkehun slaget. De flyver gerne 20 min. morgen og aften, hvor de trækker væk fra slaget. De skal både ud og ind af et lille hul i slaget ud for deres enkehunrum. Det har ingen problemer, for de unge lærer hurtigt af de gamle hunner. Hannerne er ligeledes ude morgen og aften, og de flyver også ganske godt.

Det er dejligt at se på. Rytmen er der, og nu gælder det blot om, at de får konditionen i top. Det varer nok ikke mange dage, så jeg tænker på at starte træningen om en uges tid. Der er jo også en rytme, som skal læres. Det hele skulle gerne sidde på rygraden, inden den første kapflyvning.

De får nu Gerry Plus og Sedochol i vandet. Det skulle rense duerne organer efter den lange tid med unger. De spiser ikke meget, men det gør heller intet lige nu, hvor de også skal tilpasse sig den rigtige vægt.

Enkehunner bag gitter allerede nu. De hygger og hviler sig.

For et par år siden, mens vi var på ferie i sydens varme, kom jeg til at købe et par duer på en auktion i 023. De havde været på preauktion, og her havde jeg budt fornuftigt, men ikke regnet med at få dem. De var fra Herman Beverdam og avlet på hans duer af ”Harry” afstamning. De var endda meget tæt indavlet omkring disse duer. Der var ingen, der havde lyst til at byde over på live auktionen. Det undrede mig lidt, men da jeg kom hjem og så de to duer for første gang, forstod jeg bedre. Hunnen var smal, og havde kun et gode, et par rigtig gode vinger. Hannen var nærmest en klump. Jeg var træt af dette køb, men lod dem danne par i én af avlskasserne fra ”255” tiden. Der kom en super lækker han i første kuld. Det var jeg noget imponeret over. Forældrenes dårlige punkter var jo direkte modsat hinanden, og var blevet udlignet i denne hanunge, mens hunungen lignede moderen og blev fjernet. Duernes stamtavler er helt i top, og det var også dem, jeg havde købt efter. Hanungen blev trænet sammen med de andre unger, og han klarede det fint. Da vi så kom til kapflyvninger, så fulgte han rigtig godt med. På den sidste ungeflyvning havde vi en barsk vind fra nordvest, og det var noget, der passede ham. Han blev nr. 4 i sektionen. Forældrene blev efter denne præstation sat på avlsslaget. De har her i første og andet kuld 4 skønne hanunger. Hanungen fra sidste år er klar i flyveslaget. Ja, men altså, det er en drøm, kan mine det samme, som deres ophav i Holland?

Det er skønt at starte med nogle gode forventninger.

Harry duerne nu ved at gøre klar til tredje kuld.

HJ.