Hviletid i brevduesporten.

Jeg har altid nydt tiden efter sæsonen. Arbejdet hos duerne er blevet lidt anderledes, men stadig med krav om det optimale. Høgen har jo sat fri udflyvning i hold, så det gælder i duernes fældetid om at servere foder med diverse tilskud til duerne, samt sørge for god udluftning og rengøring. Her i Viuf har Bodil nærmest selv haft den opgave, og det er hun sluppet godt fra.

Jeg har så brugt en del tid på at følge med i, hvad der er foregået i brevdueverdenen her i efteråret. Sidst, men ikke mindst har det været dejligt for mig, at læse og se billeder og videoer på facebook fra MVL – BUSSENS tur til Belgien. Det var, sædvanen tro,  en rigtig god tur, kan jeg forstå.

Regionsmøderne var noget af det første, vi fik taget hul på efter sæsonen. I Region Syd foregik det i et hyggeligt og nobelt kirkerum i Hoptrup. Om det var årsagen til en rigtig god og kammeratlig stemning, skal jeg være usagt. Måske efterlod vi også en sæson med flyvninger langt mindre bøvlede, end vi har haft de nærmest foregående år. HB virkede også ganske godt forberedte med gennemtænkte og udviklende tanker om strukturen i vores kommende flyveplaner og transporter.

Siden har HB så barslet med et oplæg til flyveplan for de kommende to år. Det er de sluppet ganske godt fra. Det er min personlige mening og kun for Region Syds plan. Jeg mener også, at transport synkroniseringen mellem de tre regioner ser fornuftig ud, så der ikke spilles for mange penge på det område.

På facebook har jeg da heller ikke oplevet den helt store opstandelse. Jeg vil dog tage fat i noget af det, der er fremkommet, og kun inden for rammerne af Region Syd. Efter repræsentantskabsmødet i februar, hvor man fandt frem til nogle nye sektionsopdelinger, var det oplagt, at der ville komme nogle genvordigheder efter sæsonen. I mange år har duerne i gruppe 3 generelt tabt fart op gennem Jylland. Det har betydet, at duer med længste afstand i sektionerne har haft det svært i resultatlisterne på de kortere flyvninger. Når det foregår år efter år, så slider det på medlemmernes lyst til at deltage, og det slider på medlemsskaren. Det er en model, som har været tydelig i over 50 år. Vi prøvede med flyvninger fra Sverige, det hjalp ikke, så fra Norge kortvarigt, men der blev duerne mere eller mindre plyndret af rovfugle.

Opdelingen af sektion 33 og 34 var næsten dømt til at mislykkedes. Århus ville få en svær tid i sektion 35, hvilket tilsyneladende også skete, og Horsens glemte at efterlade Johs. Markussen i Vejle. Sektion 33 med kun 055 havde derimod en lykkelig tid. Det er ikke så tit, at én forening har alle sektionsvindere. I 32 kom “NORMALEN” ud at vakle, takket være nogle stærke slag i Kolding. Sektion 31 er jo nærmest en øde ø i brevduesamfundet, måske med undtagelse af de lange flyvninger, hvor flere medlemmer gør det rigtig godt og ikke lader sig hindrer af vandet omkring øen. Gruppe 4 med sektion 41 og 42 er knap så hårdt ramt af nord/syd problematikken.

Spørgsmålet er så nu, i hvilken retning former tankerne sig nu frem mod det kommende repræsentantskabsmøde, og her vil jeg gerne køre mine ind på banen: I år har jeg på siden her lavet nogle områdeopgørelser på sektionens kapflyvninger, især fordi 055 har deltaget på dem. Jeg har opereret med tre områder: 070 Aabenraa/Gråsten – Kolding – Vejle. På afsendte duer har de været så nogenlunde lige store. Der har hver gang været tre vindere, og det betyder noget, selv om der ikke har været præmier og diplomer. At se sig selv som vinder og fornemme, at andre også lægger mærke til det, giver forøget energi og lyst til at prøve igen. Jeg kan nævne, at sektionsvinderne på årets flyvninger fordeler sig som følger:

Aabenraa:  13

Gråsten:      3

Kolding:       2

Vejle:           0.

Ja, det behøver vel ikke nogen kommentar. Måske ser en lignende opstilling i sektion 35 ud på nogenlunde samme måde.

Det her drejer sig om de korte flyvninger, og når man så også kommer i hu, hvilken succes den korte mellemdistance i DdB har haft i år, så må konklusionen være, at det er disse flyvninger, der tiltrækker duer, og det skal vi udvikle på fremover. Den lange mellemdistance trækker dog også en del duer, og her vil en områdeopgørelse også kunne være berettiget. Energi og vilje kan sagtens sætte det i gang. Det foreslog jeg også sidste år, men HBs frygt for beregningsopgaver satte hurtigt det ud af spild. Mine opgørelser i sommer krævede ikke andre beregninger end dem, der var i sektionsopgørelsen, og så lidt vilje til at gøre det.

Jeg håber da, at man i sektion 35 kan se nogle muligheder i mine tanker med områderesultater. Kunne 055 så også finde en tilkobling til sektion 32, så ville det da være dejligt. I sektion 35 kunne man jo starte med at gruble over, hvem der skal være med i de forskellige områder. På Fyn kunne man vel med også se noget godt i modellen, så man ikke behøver at irriteres over ham i Middelfart. – 41 og 42 måske også. Al nytænkning skal have sit udspring i sektionerne eller rettere sagt blandt de, der hver sommer fornemmer, hvor skoen trykker.

Jeg håber, at vi i Region Syd kommer til at flyve de samme  flyvninger på den korte mellemdistance, for så er der grobund for at lege lidt med mine tanker. Det kunne være sådan, at alle præmier uddeles i områderne. Med lidt god vilje og knofedt ville man også kunne samle sponsorstøtte til disse præmier. Der findes i alle sektioner folk, som ville kunne gøre en fin figur i sådan en indsats. Det er jo også snart tid for vinterarrangementer, hvor man kunne optjene penge, naturalier, dueunger til præmierækken i områderne. For mit vedkommende ville jeg da gerne udsætte 6 flasker god rødvin til 1. eller3. præmie i hver af områderne i sektion 32, eksempelvis på den første korte mellemdistance. – Jeg kan også forestille mig, at Johs. Markussen vil kunne skaffe nogle fine kornpræmier til områderne i sektion 35. Diplompræmierne kunne jo godt fortsætte med at blive uddelt i sektionsopgørelsen. Klassespillet er jo også blevet en ruin på de kortere flyvninger, og det ville måske være en idé at lave et snilt lille spil i områderne. Smid en tyver på slagspil og en tier på ens favoritduer, der er mange muligheder, vi skal bare i gang.

Jeg har med vilje undladt at drage mesterskaberne ind i omtalen her. For mig er det langt vigtigere med synligheden på de enkelte flyvninger. Det er heller ikke, fordi jeg er modstander af mesterskaber, og dem kan man måske godt beregne på sektionspoint endnu, til de tekniske nyskabelser skaber muligheder for at gøre det anderledes. Jeg har også selv vundet sportsmesterskabet på den lange mellemdistance i år, og det er jeg da stolt af, meget, fordi det beviser, at man med 19 duer til rådighed godt kan spise med selv de største slag på disse flyvninger.

I det sønderjyske har der i de senere år været arrangeret en supercup for medlemmerne i sektion 32 og 41. Denne er blevet det helt store tilløbsstykke og succes. Med over 40 præmier og 5 og 3 tusinde kr. til de to første har idémanden, Brian Thomsen med sin kreativitet og gå på mod nærmest selv iscenesat det år efter år.

Alt kan lade sig gøre, når blot man vil brevduesportens fremtid.

Vingegård kalder på skærmen – mon han kommer over bakkerne?

HJ.