Hyggelig fødselsdag, men..

Det var både pudsigt og sjovt, at min 80- års dag skulle falde sammen med DdBs repræsentantskabsmøde. Jeg kan ikke mindes nogen sinde at have svigtet dette møde, så jeg måtte af sted. Det blev en god oplevelse for mig. Mange kom for at lykønske, og jeg fik endda gaver.

Desværre fik jeg, i lighed med mange andre  på mødet, Corona. Det havde jeg ellers undgået i 2 år, og var behørigt vaccineret. Med en kronisk astma sygdom, er det ikke det allerbedste for mig, så lidt ærgerligt. Jeg har nu bøvlet med det i 14 dage, og har åbenbart svært ved at komme over det. Jeg har dog ikke haft andre gener, så jeg bliver nok klar til den kommende flyvesæson.

Mødet blev, som forudsagt, et specielt af slagsen. Heldigvis fik man valgt vores rutinerede dirigenter, Jørn Boklund og Peter Petersen. Jeg var spændt på, hvordan de ville klare den yderst vanskelige dagsorden. På mig virkede det som om Jørn på sædvanlig vis var særdeles godt forberedt, og han gjorde det godt. På et tidspunkt smuttede det lidt med overblikket. Desværre var det i problematikken omkring forslaget om en ny sektion 35. Her var det vel for stort set alle underforstået, at hvis det blev vedtaget, så skulle 055 “Vejle” fortsætte i sektion 32. Det havde dog ikke indfundet sig i Jørns optik, så nu kan man faktisk blive nødsaget til at lade 055 fortsætte i sektion 33 et år mere, så en sektion med 12-15 medlemmer. Man kan ikke fortænke 055 i at være velfornøjet med situationen. Det glæder mig dog, at de har ønsket at flyve sektionsflyvninger med os i sektion 32 i 2022. – Efter Jørns ellers fine præstation, var det Peters tur til den sidste halvdel af mødet, men på trods af hans meget hyggelige og jævne nordjyske jargon, så havde han ikke det nødvendige overblik denne gang. Havde han måske kun forberedt sig på den første halvdel af dagsordenen. Her skal imidlertid uddeles store roser til de delegerede, som på trods af mødets længe stadig var på mærkerne og jovialt støttede dirigenten med at finde frem til de mest rigtige konklusioner. – Måske var vi alligevel blevet lidt trætte, for i mine øjne burde vi ikke ikke have vedtaget forslaget om begrænsede antal duer til mesterskaberne på de åbne flyvninger. Det har vi prøvet tidligere, men jeg kan ikke huske, hvorfor det blev fjernet igen. Jeg har bare den opfattelse, at de medlemmer, der ønsker at holde mange duer også skal have lov til at konkurrerer med alle dem, de sender. De er jo med til at holde økonomi i flyveplanen. For mit eget vedkommende havde jeg mange duer at gøre med sidst, vi havde disse afkrydsninger på de åbne flyvninger. På det tidspunkt havde vi heller ikke sportsdueflyvningerne. Jeg husker tydeligt, at jeg hver gang højest sendte 12 duer på mellemdistancerne. I dag har jeg slet ikke så mange duer, og jeg er glad for sportsdueflyvningerne, hvor mine bedste kommer med hver gang. På de åbne kommer jeg ikke i nærheden af at sende 12 duer.

Efter mødet kom nogle hen til mig og gratulerede mig med mødets gave: Efter mine mange års kamp for at fjerne OSNABRÜCK fra flyveplanen, så var der andre, der syntes, at denne gave havde jeg fortjent på min fødselsdag. Jeg kan kun tilføje: Lad den nu blive i mølposen fremover.

Inden jeg slutter med det her skal lyde et velkommen til de nye HB medlemmer og til vores nye heltidsansatte i sekretariatet, Maria. Jeg tror, det bliver godt.

Jeg er blevet fortalt, at vores tidligere medlem i 227 “Koldinghus”, Jens Pedersen, for kort tid siden er afgået ved døden ret tæt efter sin 100- års fødselsdag. Jens kom til os fra Sjælland og boede på hestestuderiet i Taulov. Med et nyt dueslag og sine medbragte duer fra Sjælland gav han ofte os jyder hård kamp på flyvningerne. Det blev dog ikke til så mange år, før han igen flyttede tilbage til Sjælland. Det var imidlertid et godt indspark til kulturen i 227, at have ham i vores midte. Nogle vil sikkert også huske nogle af de fremragende artikler, som Jens berigede Brevduen med. Familien havde boet flere år i England, hvor han også drev brevduesporten, så vi fik en del indblik i de engelske forhold.

Et flot dueslag, Jens fik bygget i Taulov.

Så lidt om dagligdagen på slaget i Viuf. Bøvlet med astmaen har sendt Bodil, min kære hustru en del i slaget i øjeblikket. Vi får 34 duer at flyve med til sommer, måske også nogle pindhanner, som vi har 12 af, men lad mig nu se med hensyn til dem. De har slet ikke været kurvtrænet som unger.

Alle har små unger nu, og de bliver ikke lukket ud i det fri. Sidste års eskapader med høgene har sat dybe spor i min hukommelse. Det var direkte ødelæggende sidste år, og det vil jeg helst ikke have gentaget i år. De kommer sikkert ikke ud, før ungerne er bragt til ungesalget.

Et par af mine hunner i avlssalget har desværre ikke haft lyst til at lægge æg, så jeg har måttet skride til handling i form af nyindkøb hos M&C. Dem skal I lige se:

En skøn Bulck hun fra Michaell Gorlinski i Odense. Den har ret tæt linje fra “BEST KITTEL” – Topduen hos PEC og 1. nat. es due i Belgien i 2017 og 4. nat i Belgien i 2016. Dens afkom gør det fremragende og er stærkt efterspurgt . I denne due krydset med afkom af “KITTEL” og “GREIPEL” fra Bulck. Nu er den sat ind på mine Bulck duer. Spændende.

Her så det sidste køb. En pragtfuld hun fra Jackpotloft i Irland. Den er med følgende afstamning: Stefan Lambrechts/ Dirk V. D. Bulck/ Andre  Roodhoft. Min interesse for hende går på TOM LINJERNE fra Roodhoft. Disse linjer har haft pæn indflydelse på udviklingen af Bulck duerne, og jeg har i forvejen to hanner med indkryds af det blod. Det gør heller ikke noget, at linjerne fra Lambrechts kommer fra berømtheden LINCIA – 1. nat. es i Belgien i 2014.

HJ.