Hyggelig tid – julen.
Her er min julegave fra Bodil. En linje i Bulck – blodet, som jeg længe har ønsket mig til slaget, og med navnet “SAGAN” – linjen. Den er udviklet af Patrick Boeckx, Belgien. Dirk Van Den Bulck har selv tilbageført denne linje til Kittelduerne, og det med meget stor succes. Mange andre har haft gavn af disse duer, så hver gang, der kommer duer med Sagan- linjer på stamtavlen, ja, så topper prisen på auktionerne. Jeg købte for nogle år siden en sådan hun. Den blev parret med en søn efter mit første Bulck indkøb, “ENGEL VING” fra Mark Skovbo. Jeg nåede at få to unger, inden den smuttede for mig. En bb. hun, der allerede som ét års var es. due, og i år fløj den rb. redebror helt fantastisk, og endte som 1. es. due i sekt. 32.
“788” er temmelig meget indavlet omkring de to brødre “Sagan”, “Sagan 2” og søsteren “Saganne”. Han er elegant bygget og skal nu sættes ind på Kittel- linjen her på slaget –
Jeg er så småt færdig med at få indpasset de nye ét-års i flyveslagene. De er alle faldet godt til, så hvis det fortsætter, så kan jeg nå op på 2×9 par på total system. Det vil være fint.
Jeg håber I nyder juledagene med masser af forventning til det, alle vi brevduenørder glæder os til i det nye år.
HJ.