Jelle Jellema, Nijverdal, Holland

 

Efter en fin dag i Belgien, kommer vi til Jelle Jellema, nok Hollands bedste på maraton flyvningerne. Han har i de senere år haft mange topplaceringer både nationalt og internationalt, samt bedste maraton due ved Olympiaden i 2015.

Hans stamme af mørktavlede duer, med ”Sorte Guld” i spidsen er ved at blive meget eftertragtet overalt på kloden. Disse duer har også lavet fine resultater på mange andre slag. Han flyver kun 14 flyvninger om året, 7 maraton med morgenslip, samt 7 med eftermiddagsslip.

MVL BUSSEN 2015 056 MVL BUSSEN 2015 054

Jelle har haft duer sammen med sin far, Ultje i Friesland, som ligger i det nord vestlige Holland. Her havde de duerne på et landsted tæt ved et naturreservat. Der var mange rovfugle, men det vænnede duerne sig til, og de behøvede ikke flag for at få duerne til at flyve. De fik mange præmier på de lange endagsflyvninger, men med indkøb af duer fra områdets store mester, Piter Beerda begyndte succesen også på overnatsflyvningerne. Disse duer fra Beerda blev der holdt fast ved. De indavlede dem kraftigt, gerne far med datter osv. De blev dog også indkøbt Jan Arden duer til at pifte op.

I 2009 flyttede Jelle til Nijverdal, som er i den østlige del af Holland. Han er dyrlæge og har nu sin klinik her.

Han håbede på, at det her ville være lidt nemmere at vinde med internationalt. Det var lidt svært i det nordvestlige hjørne. Det håb blev hurtigt indfriet, så nu får duerne den berømmelse, som de i mange år før egentlig også havde fortjent.

MVL BUSSEN 2015 052

Her i Nijverdal var slaget også placeret i et meget naturskønt område med eng og å tæt op til haven og slaget. Det passer også godt til den måde Jelle driver sin sport på, man kan næsten sige, at den falder i hak med omgivelserne. Duerne får lov til at være ude hele dagen, også i flyvesæsonen. Høgen sørger for den daglige træning af duerne. I sæsonen skal duerne dog flyve en time hver aften, og her bruger han flaget. I starten af sæsonen er duerne med på opstartsflyvningerne, men kun som en slags træning. Lige før en langflyvning kører han dog 100 km. med duerne, der skal deltage. Hver due får 2-3 flyvninger, så der er rigelig hvil til dem. De får lov til at hygge sig og samle energi til næste tur.

Han standfodrer med flere forskellige blandinger, men 4 dage før afsendelse tilsættes fedt, formentlig via jordnødder. De har hele tiden adgang til mineraler. Der vaccineres mod Paramyxo, paratyfus og kopper. Ellers anvender han ikke i stor stil nogen form for medicin. Han vil kun have de duer, der kan klare sig fri af sygdomme. Han giver dog Belga Wormac, en pille mod orm. Det er der i øvrigt flere og flere, der gør i Holland.

MVL BUSSEN 2015 062

Han flyver på naturligt system, og der var stadig små unger i rederne, og større unger på gulvet, som vi kunne købe af. Det var dog ikke til en speciel buspris, 750 – 1200 euro pr. stk. Derimod forærede han os en unge til lodtrækning blandt deltagerne

MVL BUSSEN 2015 070

MVL BUSSEN 2015 058

Han havde udstillet stjerneduerne i huset, også den gamle ”Zwart Goud” stamhan og nu 17 år gammel og stadig avlsdygtig. Jeg er ikke helt klar over, om også ”Kleine Jade”, den internationale vinder fra Barcelona var der. Jeg tror, at Batenburg har købt den.

MVL BUSSEN 2015 059

Vi kom også en tur igennem slagene, hvor de meget ens duer opholdt sig. Mørktavle og lidt under middel i størrelse. Vi rørte dem dog ikke.

MVL BUSSEN 2015 073

Her er så den heldige vinder af ungen, ja, hvem mon nu han er, han er slagpasser hos DAPIRACE, så!!!!

Det var en hyggelig og afslappet formiddag hos Jelle, ikke mindst for hans skønne kone og hendes lige så kønne søskende, som vartede os op med kage og kaffe.

MVL BUSSEN 2015 075

HJ.