Jos Thoné, As.

Så er vi ved sidste besøg. Nok det, jeg havde glædet mig mest til. Jeg var der for22 eller 23 år siden sammen med sekt. 33, som jeg på daværende tidspunkt var medlem af. Det var dengang Bent Th. Pedersen, der sørgede for oversættelser osv.

Jeg var dengang meget imponeret over det flotte slag og nogle dejlige duer. Det flotte slag er der endnu, og lige så velholdt. I dag er der kommet et nyt slag til på den anden side af vejen, efter samme stil. Det er påtænkt hans to drenge Xavier og Maxim. Det var nyt, men da jeg var der første gang virkede Jos meget afmålt. I dag er han en sprudlende og udadvendt person. De, der hørte ham i Brædstrup, fredag aften i februar, så ham på samme måde – Det var en god oplevelse.

Nu tilbage til besøget.

Billedet fortæller alt om en sprudlende Jos Thoné. Christian plejer at skulle varme vores værter op med nogle nemme spørgsmål. Det var slet ikke nødvendigt her. Der var to fotografer til stede, meget skønne unge damer. Der var salgschefen fra Beyers, som i øvrigt havde været med rundt på hele turen. Det er nok ham der har været behjælpelig med at skaffe alle besøg. 50 mand er ikke nem at få nogen til at acceptere. Tommy blev tilbage her og underholdt sig med de to skønne damer. Han tog billeder med sin telefon, men dem kan jeg ikke få lov at bruge, men jeg fik det lidt nemmere på det besøg.

Her det nye slag, som er tiltænkt Xavier. Endnu var det dog en professionel slagpasser, Marcel Vierendeels, som styrede slaget. Vi blev delt i to hold. ÈT til dette slag og ét til det gamle slag. Jeg kom med holdet til det nye slag først. Desværre kom jeg ikke med de første, så jeg måtte slæbe med bagerts i fodergangen, og det betød, at jeg intet kan fortælle om besøget her.

Det gjorde så, at jeg som den første gik op til det gamle slag. Her var Maxim alene tilbage, så han viste mig nogle af de vigtigste avlsduer. Det var dejligt, inden de andre kom væltende. Jeg tror, det er det gamle slag, der er tiltænkt Maxim. Ja, ja sådanne skønne tanker er jo naturligt for en fader, men med årene ??.

Mens jeg stadig var alene i det gamle slag fik jeg nogle gode billeder. Der var pinligt rent, og der var to lignende gange til den modsatte side. Nede i enden her kan i skimte en voliere, hvor hovedsagelig lidt yngre unger gik. Det er en overdækket voliere, hvor duer har det pragtfuld. Jeg fik øje på en vidunderlig næsten hvid unge med tavlede vinger, lige min type. Da vi skulle hjem, stod M&C med denne unge, som de havde fået held til at købe. I kan også skimte Maxim inde i et slagrum, i færd med at finde nogle topduer, som jeg kunne se.

Da de andre kom, blev det Henriks tur til at oversætte på græsplænen foran slaget. Vi kom dog hurtigt ind i slaget, hvor han viste os nogle af topavlerne. Dem havde jeg jo set med undtagelse af den gamle hvide avler. Den er en udløber af de grislede duer – Avril linjen. Han fortalte, at på et tidspunkt kom  der næsten helt hvide duer i avlen. Det brød han sig ikke om, så de blev alle foræret bort til kammerater i klubben. Året efter blev han imidlertid flere gange besejret af disse hvide duer hos kammeraterne. Han fik en han tilbage, og siden har de hvide gjort det fortræffelig hos ham også. Det var tydeligt, når vi gik rundt, at de hvide var i flere af slagene.

Jeg prøvede på at købe én af disse hvide til Tommy. Jeg så et par, hvor hunnen var grislet og meget godt bygget. Den var sammen med en hel hvid han, som havde brækket vingen. Jeg forsøgte at købe hannen, men det ville de ikke. Parret gav fremragende unger. I en kurv stod to unger efter dem, men meget unge. Halen var næsten lige begyndt at vokse ud. Man kunne købe disse to unger for 300 euro stykket. De fik normalt 500 euro for unger efter dette par, men de var så små og lidt usikre at tage med hjem. Jeg valgte den ene af dem. Den var bare godt formet, og jeg har virkelig fået gang i den, så nu er jeg meget glad for, at jeg slog til.

Familiens bolig, og uden for stod store dyre biler. I Belgien kan man stadig klare sig med at lege med duer, nogle steder.

Det var en stor oplevelse for os alle at besøge Legenden, Jos Thoné

I det hele taget var det en meget skøn tur at være med på. Det er det hvert år, og vi har efterhånden fået besøgt rigtig mange slag.

Jeg holder derfor en pause fra siden i måske en lille måneds tid, men I kan jo bare genlæse på siden. I kan gå tilbage til de tidligere ture med bussen. Det gør jeg tit selv. Det er hyggeligt lige at genopfriske.

HJ.