Kom nu DdB.
Efter vejrprognoserne de sidste mange dage, så er søndag den først mulige dag for slip i Tyskland. Mange duer havde flere overnatninger i kurvene i sidste weekend, så derfor: Skyd opsamlingen til fredag.
Dagens bedte reklame kommer fra Danske spil: ”Frihed er at vælge en anden vejrudsigt”.
Ja, det var svært i weekenden, og for at holde løsladernes høje niveau, så skub til søndag eller aflys flyvningerne. Også Freiburg selv om landsflyverfolket mener at have duer, der kan klare det.
Takket være løsladernes flotte arbejde, så fik vi nogle rigtig gode flyvninger i Weekenden. DdB flyvningerne havde en høj sværhedsgrad på grund af en meget hård vind fra vest – til tider nord/vest. Duerne kan lide at kæmpe med disse vindforhold., og det er hæderfuldt at toppe under disse forhold. Weekendens ”Rose” går uomtvistelig til Meldgaard & Jeppesen i Aabenraa for deres flotte sejr fra Giesen, hvor de har den klart hurtigste i Regionen. Stort tillykke til Dino og Henrik.
Det var ikke en Wan De Wouwer eller en Kannibaal, men en Norman/Hofflijn!!
Der var dog også flotte præstationer andre steder, men jeg magter i øjeblikket ikke at lave den store gennemgang.
Vi deltog også fra denne hårde Giesen, og blev nr. 20 i sektionen. Det er vi ganske tilfreds med. Det var en datter efter 2409 fra Filip Norman. Vi var ikke med på den åbne Hannover, men deltog på sporten. Det var nu med et ganske middelmådigt resultat, selvom duerne har lidt respit her i den vestlige side af sektionen. På sektionen havde vi lidt mere held og blev 9 og 10 på sporten. Det var en jubilæumsflyvning, som indbragte os 500 kr.
Vinder på denne 50 – års jubilæumsflyvning blev K.E. Brøgger i Aabenraa. K. E. var faktisk sektionens første kasserer. Denne post bestred han næsten i en menneskealder, men samtidig har han været godt flyvende med sine duer, så han var en meget værdig vinder. Stort tillykke, Brøgger.
HJ.