Kort Orientering

Tja! Så fik jeg overstået min hofteoperation på Vejle Sygehus. Selve behandlingen og opholdet på sygehuset var imponerende. Det er særdeles forståeligt, at de er blevet fremhævet som landets bedste til på menneskelig vis at rationalisere arbejdsgangen. Det fornemmes hurtigt, at alle lige fra overlæge til rengøringsassistent trækker på samme hammel for at levere et godt produkt til gavn for patienten og naturligvis også deres eget renommé.

Min tilstand efter operationen står dog lidt i modstrid til behandlingen. Det hænger nok lidt sammen med, at jeg, og mange andre mænd, ikke vil bede om mere smertestillende medicin sådan lige i første omgang. Det indbragte mig en reprimande og i øvrigt også en ekstra dag på hospitalet. Man skal nærmest være godt ”dopet” for at kunne holde den første træning ud, og jo før man kommer i gang med at øve benet, jo før bliver det klart til at gå på. Her et par dage efter hjemkomsten er jeg stadig nødt til at dope mig, for at få gang i træningen. Hvis ikke jeg gør det, har jeg temmelig svære smerter.

Så derfor, til de af Jer, der skal under kniven på et senere tidspunkt: Lad være med at spille stærk mand i forhold til smerter.

Jeg har ikke været hos duerne endnu. Det må vente til alt sne og is er væk. I øvrigt har jeg jo i Bodil én af landets bedste slagpassere. Alle par har æg, også de,  der er trukket dobbelt på. Det var godt, vi fik skåret bestanden ned til en mere overkommelig størrelse. Jeg har heller ikke fornemmet, hvor koldt det vel er. Smugtræning af duerne har ikke været muligt i dette vejr. Ja, vores har slet ikke været ude siden parringen.

Mens de har ruget, er de blevet fodret med vinter plus korn. Så længe, der er koldt, tager de gerne havre og byg fra blandingen. Om nogle dage kommer de første unger, og så skal vi i gang med noget helt andet til dem. Jeg magter ikke mere lige nu, men jeg vender tilbage med, hvad Bodil går over til.

Mvh. HJ.