Kryds og tværs.

Lørdag blev én af de meget vanskelige dage for duerne at orientere sig i. Hele dagen kunne man se duer komme fra mange forskellige retninger på vej mod hjemmet. Specielt de mange duer, som kom fra nord mod syd, var underlig. Det var virkelig topduer i topform, som lagde sig i resultatlisternes top.

Det var også en dårlig dag for ungernes debut som kapflyvere. Man kunne frygte mange tab, men det gik nok alligevel ikke så galt.

I vores sektion blev ungeflyvningen vundet af en junior, Mark Berthelsen 036, Kolding. Stort tillykke til dig Mark og held med fortsættelsen.

Der var også store spring i toppen af sektionerne, hvor de bedste nogle steder havde op mod 100 mpm til nr. 2. Det er ikke helt normalt, men det sker på disse dage. De hurtigste duer var nok at finde i den vestlige del af konkurrenceområdet, men duer fra den østlige side gjorde det imidlertid også fint. Nok et udslag af de brede slips muligheder.

Klart bedste præstation stod John Madsen i 055, Vejle for. Han vandt begge flyvninger i sektion 33. Det berettiger ”Ugens Rose” til dig. Et stort tillykke her fra.

Der var også en fin præstation hos Knud Erik Brøgger, 070, som har to duer suverænt i front på sportsflyvningen. I øvrigt er disse sportsflyvninger ganske vanskelige at begå sig i. Det kræver lidt ekstra af duerne, som skal gøre meget mere arbejde selv, end i de åbne flyvninger. Det er en stor ære at vinde disse flyvninger. Vi burde have sådan én hver uge.

Regionsvinder i syd på sportsflyvningen blev Knud Erik Brøgger i Aabenraa med sine to duer på 1379 mpm. På den åbne flyvning blev det Mich. Kjærgård i Esbjerg med 1551 mpm.

I nord blev det på sportsflyvningen Sv. Å. Krogsgård i Ringkøbing med flotte 1604 mpm. På den åbne blev det Klaus Rasmussen i Lemvig med 1549 mpm.

I Viuf blev det ikke til den håbede revanche. Vores duer på sportsflyvningen var fornærmende ringe, men det gik noget bedre på den åbne, hvor ét års holdt vores skrue sådan nogenlunde i vandet. På sektionsflyvningerne gik det igen fornuftigt, men det tæller bare ikke så meget hos os.

For første gang i år kommer vi ud af weekenden med  mangel på en due. Den var med på den åbne flyvning, og har ellers været én af de bedste hos os i år. Vi håber på, at den kommer.

Og så når vi på lørdag frem til Antwerpen. For mange er det juleaften, for mig en pestilens.

HJ.