Lidt om muskler.

John Bredal, 112,Rødby har tilsendt mig en lille artikel om muskler:

Kød er Kød !  eller er det ?

Som 6-årig københavnerdreng blev jeg sendt på ferie i Vendsyssel. Her oplevede jeg meget, men noget, der gjorde stort indtryk, var en søndag, hvor der blev serveret vildand.

Der var små metalkugler i kødet, dem skulle jeg lægge på kanten af tallerkenen. Kødet var temmelig mørkt,  –  mon det var dårligt?

 Når vi fik hønsesteg hjemme i København, var kødet helt hvidt og der var ikke jernstykker i ?? 

20 år efter bad min svigerfar om en stor cigar?

Et øjeblik efter var han i gang med en hare, der havde hængt ude på en krog

i gården – føj !! hvor det stank ! Cigaren skulle bogstaveligt lægge røgslør over haren. Da vi senere skulle spise haren, opdagede jeg til min skræk, at kødet var mørkt – uden tvivl halvråddent !!

Senere blev jeg kaninholder her på Lolland. Stanken ved slagtning blev genkendt fra tidligere – men kødet var lyst. Kaninavlen holdt op, da jeg havde skiftet ble på min førstefødte !! Barnet og den flåede kanin lignede hinanden for meget.

 

Muskler.

 

Groft taget findes der tre slags muskler:

 

1  Hjertemuskulatur  2 Glatte muskler  og 3 tværstribede muskler.

 

Hjertemuskulatur her går muskeltrådene på kryds og tværs og styres af bl.a. hormoner og lignende stoffer, som kroppen selv skaber. Vi kan ikke bestemme over hjertet, men kærlighed, angst og hårdt arbejde regulerer rytmen.

 

Glat muskulatur har langt mellem de enkelte muskelfibre og disse arbejder selvstændige uden vores vilje i alle indre organer.Ved angst tømmes tarmen og urinblæren for at gøre os klar til flugt.

 

Tværstribede muskler: her ligge muskelfibrene meget tæt i bundter.

Der findes bøje- og strækmuskler, som alle styres af nerveenders kontaktflader, der kan give muskelfibrene et el-stød, som får fibrene til at trække sig sammen.

Det tværstribede er nogle små – tusindedele af en millimeter, fibriller samt et  meget jernholdigt kontaktstof muskelhæmoglobin, som transportere ”brændstof” og affald mellem de alleryderste blodkar og de enkelte muskelfibre.

Lyst kød har kun lidt muskelhæmoglobin, medens mørkt kød indeholder en stor mængde.

Lad mig sammenligne musklen med to arbejdspladser:

Begge har 5 murere på et stillads og starter samtidig om morgenen med fuldt opdækket materiale.

Det ene hold har kun én ”opvarter” – muskelhæmoglobin.

Det andet hold har 10 ”opvartere” – meget muskelhæmoglobin, der bringer materialer fra vejen og ind til stilladset – fra blodåren ind til muskelfibrene.

Arbejdet starter:

Første hold bruger hurtigt materiale mængden. Den stakkels enlige ”opvarter” kan ikke følge med forbruget. Arbejdet stopper.

Andet hold løber aldrig tør for materialer, men kan arbejde konstant hele perioden. De ”10 opvartere” udfører deres arbejde med at bringe eller fjerne stoffer i jævnt sejt tempo.

Forklaringen på lyst og mørkt kød er mængden af muskelhæmoglobin og nogle små fibriller på tusindedele mm.

 

Kaninen og hønen har lyst kød. De bruger kun energilageret til at komme hurtigt hen til deres hul i jorden eller hønsehuslemmen,så er faren drevet over og de kan opbygge et nyt lager.

Vildanden og haren har mørkt kød. De kan bruge musklerne i lang tid uden at mangle energi og får til stadighed fjernet affaldsstoffer fra musklerne.

Mennesket får sidesting (milten) eller syrede muskler på grund af ophobede affaldsstoffer: Mælkesyre, der dannes ved iltmangel i musklerne under længere tids hårdt arbejde.

 

Engang i 60-erne spottede ornitologerne en vildand, der boede i Nakskovs vådområde, men samme dag fandtes i Sortedamssøerne midt i København – en tur frem og tilbage den åbenbart tog ganske frivilligt.

 

Selvom jeg har haft duer i 47 år, har jeg aldrig smagt eller renset en due.

En opgave, for læseren kunne være, at undersøge, om der er farveforskel på en maratondue og en sprinterdue lige før den ryger i gryden.

Måske sidder forskellen et helt andet sted: mellem øjnene ?

 

Det hænder, at denne bemærkning høres: ”Det er mærkeligt, at mine duer ikke er i front, de træner hele dagen rundt om slaget og må være i fin form” !!

I mit stillesind tænker jeg hver gang på murerne på stilladset. Det er da kun meget få sten/materialer, der ligger klar, når duen sendes på kapflyvning.

Mangler der ét stof, går det ud over virkningen og brugen af alle materialerne.

Vi ser det også i fældetiden. Duerne koncentrer sig om at opbygge en ny fjerdragt

og flyver derfor nødigt, alle materialerne går til fjerdragten.

Når jeg ved indleveringen kræver vand til duerne, mødes jeg ofte af en overbærende bemærkning om, at der vandes i Sverige eller Tyskland.

For mig betyder det, at der bruges af materiale mængden uden supplement i tide før selve kapflyvningen.

Måske ligger eventuelle forskelle i resultatlisten netop her ?