Mange duer på vingerne i weekenden.

Med ungerne på vingerne i DdB, lang, mellem åbent og sport, så var der noget at kigge på i weekenden. Dresden kunne først løslades søndag, men det gav en meget svær flyvning. De hurtigste duer faldt op langs Lillebælt og videre op.

Regionsvindere i Syd var Helle & Louis med to duer, og i nord Jens P. Pedersen 031. Denne var samtidig flyvningens hurtigste. De bedste hastigheder kom ikke op på 1100 mpm, og det vidner om en hård flyvning.

Om lørdagen var dis og tåge i det nordlige Tyskland grund til forholdsvis sene slip, men    hastighederne kom alligevel op omkring de 1300 mpm. I syd blev sport igen vundet af Meldgaard & Jeppesen 070 med to duer. Åben blev vundet af Per Thomsen 070 med to duer. I nord faldt vinderne som sådan: Sport: Leif Nielsen 190 og åbent Niels & Peter 019.

I øst var der sejr til Lisbeth & Kim fra Borlænge, Sport fra Henstedt gik til Layth & Thaer Al Ro 199. Åbent til sydhavsøerne ved Mogens Stub 081.

Vi er nu tæt ved at slutte for i år. I min sektion – 32 – har Michael Hansen fra min forening 227, samt Meldgaard & Jeppesen 070 været totalt dominerende. Jeg beundrer meget deres fornemme præstationer på alle afstande i år, og det kan også nævnes, at Michael Hansen blev regionsvinder fra Soltau med unger.

Hos os selv i Viuf blev det én af de bedste dage i år. Vores hunner er kommet tilbage i kampen, og leverede pæne topplaceringer. Bedst nok nr. 5 i sektionen fra Dresden – et barnebarn af “Tommy”, som jeg afbillede i sidste uge -, men også nr. 19 i regionen fra Soltau sport var pænt. Sektionsflyvningerne gik også fint. Den sjoveste nok ungeflyvningen, som altid er meget spændende, for håbet om en ny god bestand til næste år. Vores hurtigste unger lå fint, specielt vores lille Kittel-hun, som var først for anden uge i træk. Til slut havde vi 15 hjemme af 17. Der manglede to søskende, måske lidt skuffende. Det havde den ene af dem nok fornemmet. I min søde nattesøvn bimlede det fra telefonen kl. 04.53. Der var ikke meget lys, men jeg måtte op for at min lille due kunne komme helt ind i slaget. Da jeg kom derud, sad den på fodergangen, og lige inden for døren en lille bb. hununge- kæresten, og var klar. Kl. ca. 9 ankom søster, så var der fuld hus, fint nok.

Hyggeligt at være brevduemand.

HJ.