Marcel Sangers Eefde, Holland.

Marcel Sangers var vort sidste besøg, inden turen gik til Belgien. Marcel havde fulgt os rundt til alle slagene i Holland. Ud over at være en meget dygtig og meget kendt brevduemand, så er han virkelig humoristisk, i hvert fald den dag, han var med os. Han er et enormt energibundt, som vil proppe op i brevduesporten til hver en tid. Han forsøgte også at udfordrer os i fodbold, til stor moro for Tommy.

Lige fra drengeårene har han haft evnen til at opsøge og købe duer efter nogle af de største stjerner på de slag, som med store resultater har opfostret Jansen/Van Loon duer. Derefter har han selv avlet topduer, som er blevet verdensberømte. Han har solgt duer i nærmest hobevis, men han propper altid hurtigt op igen. Han er flyttet flere gange, nok til positive adresser i beregningsområdet. Der, hvor han har sit nyeste slag, var der ikke så meget udenomsplads, men slagene var bygget op nærmest arkitektoniske. Det var en stor oplevelse at se in live. Der var også halm på gulvet her, men det bliver udskiftet langt oftere end hos de andre, vi havde besøgt.

Vi fik set rigtig mange topduer. Her Kaj Andersen med et typisk eksemplar af Jansen/Van Loon. Men også en virkelig topdue.

Både unger og gamle hunner gik i voliere bag slagene. 

Flotte slaganlæg og gårdhave. Han havde også tid til at fjante med Tommy. Det var noget, der passede Tommy, så skulle han gå fallit som duemand, så ville han straks kunne få job som socialpædagog.

Han var flittig til at hente duer til os.

Han interesserer sig mest for de lange endagsflyvninger, og de starter først lidt hen i sæsonen. Som i Danmark arrangeres der flyvninger med stigende afstand. Og alle hans duer er med fra start på totalsystemet. Når den første flyvning er overstået på ca. 100 km. om lørdagen, så pakker han alle sine duer om tirsdagen og kører ud til slipstedet på de 100 km for at give dem samme tur igen. Det gentager sig uge for uge, og når duerne er nået ud på 360 km. så pakkes de mandag aften, og han kører ud om aftenen med duerne og overnatter så på slipstedet – 360 km, for næste morgen at slippe dem. Hanner og hunner slippes sammen, og når han kommer hjem tages hunnerne fra. Alle de andre brevduemænd, har generelt ca. 1100 km i duernes vinger, men han har det dobbelte, inden den første nationalflyvning skal flyves. De andre dage flages duerne til 1½ times træning rundt om slaget. Tja! Kære venner! Jeg er selv træningsnarkoman, men dette havde nær væltet mig. Når de første nationalflyvninger afvikles, håber han inderligt, at der vil være modvind. Er der medvind, så er alt hans arbejde næsten spildt. – Duerne bliver naturligvis fodret med det bedste. Han laver en meget fedtholdig blanding, hvor han blender ost, jordnødder og fårefedt. Den blanding får de altid til sidst, da de er meget glade for at indtage den. Duerne må gerne have stor kro, når de går til hvile om aftenen, men den skal være tom om morgenen, ellers er duerne ikke i orden.

Han har dyrlægetjek på duerne flere gange om året, og han indrømmer blankt, at han anvender medicin for at have sine duer på toppen hele året. Efteråret er vigtigt. Her fælder duerne, og det er en stor kropslig belastning for duerne. Nogle har ikke energien til at gå gennem denne periode uden at få udslag af sygdom. I disse tilfælde fjernes duen omgående. Han kræver sunde og stærke duer på baggrund af den kontrol og det tilskud af alle mulige naturprodukter, de får.

Han er tro overfor sin grundsubstans i duerne, men går også ud og indkøber det bedste blod hos sine store konkurrenter. Hos Koopman indkøbte han bl. a. flere duer direkte på ”Kleine Dirk” Efter nogle års brug af disse i avlen er de alle blevet solgt igen. Det var derfor heller ikke en overraskelse, at han havde en lille samling De Rauw-Sablon duer. Der var to direkte sønner på ”Freddy”, én på ”New Freddy” samt 4 på hannen i ”Bak 17”. Han har avlet på dem i et par år og opnået det input fra dem, som han har brug for. Derfor sælges de på Pipa her i vinter.

Den allerførste due, han hentede ud fra slagene, landede i favnen på Bente fra 165, Års. Han havde ganske enkelt lagt mærke til hendes evner for at holde en på fornem vis. Her er det en søn på “Bak 17”-hannen flot ikke?

Og her en søn på selveste “Freddy”

Jo, han er virkelig en prof ud i sporten, og han indrømmer gerne, at han lever af at sælge duer. Der var også mulighed for at købe unger her til priser fra 300-500 euro. Besøget var en stor oplevelse.

Hermed var vores besøg i Holland slut for denne gang. Jeg vil ikke undlade at uddele den hollandske rose til Chr. Hansen, som var en fremragende leder af besøgene her.

Der kommer også artikler om de spændende besøg i Belgien, men de må vente. Jeg skal bruge al min tid til at forberede min onlineauktion, som starter d. 11.  nov. på M&C.

HJ.