Mere lys hver dag.

Med første vaccine i kroppen og Tommy igen klar til at komme hjem, så er humøret igen for opadgående. Vinteravlen er også gået fint, og de ældste unger er placeret sammen med deres mødre i ungeslaget.

Jeg har lavet en del krydsninger mellem de gamle blå og de mere røde Van Den Bulck duer i flyveslaget. Det har givet nogle spændende modeller, som bliver interessante at følge på ungeflyvningerne til sommer.

Jeg har også haft held til at indkøbe nogle fremragende Van Den Bulck hunner til avlsslaget her i efteråret. De er parret rent. Jeg har dog også været uheldig med nogle indkøb, og selv om jeg har betalt ret pæne beløb for dem, så er nogle stykker havnet i mit lodrette arkiv.

Her så Kittel familien. Alle fire ligner, og de kan ikke være tættere på verdensberømtheden, før det begynder at blive usundt. De ligner meget, og det bliver spændende at arbejde med.

Heldigvis er M&C begyndt at fremvise nogle af deres auktionsduer på video hos facebook. Det er meget både informativt og hyggeligt at følge. Det kan jeg kun anbefale alle at gøre, om I vil købe eller ej. Disse to dygtige brevduemænd fremviser duernes bygning og fortæller om duernes familie alt imens de håndterer duen. Her kan man også ret tydelig se, om duen har nogle stressede gener. Nogle kalder det vitalitet, og det kan de godt lide, men jeg vil hellere være dem for uden. De kan ganske enkelt ikke glide ind i et samarbejde med mig på slaget, og sådan har det været i hele mit dueliv, så hvorfor bruge mange penge på at indkøbe problemerne. Men man kan jo være uheldig/dum, hvis ikke de kommer gennem hænderne på M&C.

Mange kan vel huske “2323” fra sidste år. Den bb. Van Den Bulck hun på slaget i Belgien, som virkelig gav lyd fra sig på flere nationalflyvninger sidste sommer. Hun er stadig dernede og flyver igen til sommer – spændende. Her er så de ny i reden nede hos Dino og Henrik. Moderen er stadig “ANGEL WING”, men hannen er skiftet ud med nærmest en fætter til sidste års han. Om små 14 dage er de på vej til Westmalle med bil.

 

Det har også været en stor glæde at læse om HBs arbejde med bl. a.  organisationens økonomi, hvor det nu er lykkes for dem at tilpasse den til vores størrelse. Jeg havde nok også forventet det, men det er særdeles opløftende, at de allerede har det på plads nu.

De er også i gang med at se på udviklingen af vores flyveplan. Deres forslag indeholder så mange momenter, som fortjener at blive prøvet af. Den gamle HB forsøgte sig også med udvikling af flyveplanen, men de fik aldrig lov. Derfor er tiden nu inde til, at vi prøver at komme videre og ser hen over egoistiske og tilgroede vaner, og får HBs forslag igennem. Det fortjener vi alle. I min forening har vi stemt og gjort, hvad vi kan for at udvikle vores sport.

Coronaen ødelægger meget i øjeblikket, bl.a. også vores rep. møde i Brædstrup. Jeg havde set hen til igen at være sammen med brevduefolkene i Vejle. Sikke sektionsflyvninger vi blandt andet kunne have sammen. Jeg kan forstå, at nogle eller måske dem alle i 055 ikke har lyst til det. Måske nogle er skamfulde efter den ondskab, de fællede mig med i 2005. Jeg bliver aldrig igen venner med dem, der førte taktstokken, men det behøver vi vel heller ikke at være for at kunne flyve sammen  på nogle spændende flyvninger, og det kan jo også være en trøst, at hverken Michael eller jeg er så stærke i konkurrencen, som dengang. – Åh! Ja, det kan vi måske blive igen. Så 055! Kom nu ned til os igen i 2022.

HJ.