Min meget nære ven, HC 111 – er død.

Det blev en meget svær eftermiddag i dag, da Lars(HC) ringede og fortalte om sin fars død af hjertestop. Det gør ondt på mig, fordi jeg har haft så meget sammen med HC i et helt brevdueliv. – HC blev 86 år. For ikke så lang tid siden ringede han til mig og fortalte: I dag har jeg 70 års jubilæum som medlem af DdB. – HC var stolt, og det er heller ikke så mange år siden, at han ved aftenfesten i Brædstrup blev hædret med DdBs guldnål.

Der var nok ikke rigtig så mange, der vidste, hvorfor den nål var så fortjent, som noget kan være. HC ville aldrig rigtig modtage de store poster i brevduesporten. Mange gange skældte jeg ham lidt ud for det. Han var den bedst egnede. Med tiden har jeg opdaget, hvorfor. HC var et hjertens godt menneske. Han holdt meget af alle de , han omgikkes. Han kunne ikke lide, når nogen af os skændtes. Han holdt af os alle. Derfor blev det også til megen god omgang også med hans kone, Birgit, og i ja, en hel menneskealder med hans sønner Lars og Morten.

Vi havde det godt sammen, og vi fik udvidet vort venskab bl.a. til Esbjerg, hvor vi havde meget godt sammen med Bent Th. Pedersen, Orla Jessen og John Jensen. Vi havde Frankfurter klubben sammen. Med Foreningen Vejen 111 og min Fight 250 havde vi et skønt samarbejde. Der var mange gode år, hvor  vores brevduekampe blev til herligt fest og venskab. Alt nok skabt ud fra HCs og mit nære venskab.

Jeg ved, at HC altid mindes de mange dejlige år. Han var en super kammerat af de sjældne, og jeg vil blive ved med at huske ham.

Det bliver naturligvis meget svært for specielt Lars om hvem HC til sidst mange gange sagde: Han er min allerbedste ven, og de skulle også have fløjet sammen under fælles navn i 2020. Naturligvis er det også svært for Morten og Birgit, og jeg vil håbe, at I også kan finde mange gode timer fremover, for det har sikker været HCs sidste ønske.

Mit første møde med HC var sammen med Mogens Liljegren, som  tog mig med ned til HC, som dengang var fremragende med sine duer. Han arbejde med de gamle linjer fra Delbar og Grondelars. Han var klart Sydjyllands bedste,især på de lange afstande. Jeg fik to unger med derfra, og det blev grundstenen for mit fremtidige duehold.

Efterhånden fik jeg mere og mere samarbejde med HC, og han blev min lærermester ud i brevduesporten. Efterhånden lavede vi avlsslag sammen, og blev vel de første, der købte et hold unger fra Emil Piilgaard i Frederikshavn. Han var landskendt for sine fremragende resultater, og han arbejdede også med Delbar duer. Vi fik super duer ud af dette samarbejde, og for mig blev det grundlaget for mine topduer mange år frem. “255” havde blandt andet sit udspring her.

Vi havde dog også meget sammen på udstillinger og auktioner. HC var en stor arbejdskraft i tilrettelægning af disse arrangementer. Her til sidst var det også ham der holdt styr på tilmeldinger og program til vores fælles udstilling sektion 32/41.

HC i deres dejlige have, næsten altid med en due i hånden. Her én af hans vindere.

Her det slaganlæg, hvor utallige topduer har haft sin gang.

HC besøgte altid DAPIRACE. Vi mødtes der, og Henrik Meldgaards far th. opdagede os, så skulle vi have et fælles billede. Tilbage i tiden, da Henrik var en lille opkobling, var vi til auktion, hvor nogle af HCs duer blev solgt på auktion. Jeg var auktionarius, og Henrik var blevet meget forgabt i HCs topdue. Det kom til at koste gamle Meldgaard en pæn stor skilling, og siden den tid har det altid været HC og mig, der skaffe Henrik frem i sporten.

Det var tider dengang, og HC var en væsentlig del af det.

 

Jeg vil gerne udtrykke: ET ære være HCs minde.

HJ.