Næsten alle mesterskaber er gjort op.

Jeg vil gerne skrive lidt om nogle af dem, men først og fremmest om os selv i Viuf.

Efter nogle flotte resultater af vores unger i 2016, så var vores forventninger skruet lidt op til denne sæson. Vores gamle topduer var igen kommet op efter at være mere eller mindre slagtet på Osnabrück flyvningen i 2016. Én af dem ”1325”, var meget medtaget, og jeg fornemmede, at han havde hentet energi fra muskulaturen i forsøget på at komme hjem. Som ét-års var han total suveræn. 1. es due både hos ét års hanner og gamle hanner. Han startede også perfekt op i 2016. Det var min egen dumhed, at jeg sendte ham til Osnabrück, jeg vidste jo, at der altid er en risiko ved denne station. Jeg var således spændt på ham i år, og lod ham flyve på sektionsflyvningerne. Det gik fint, og han opnåede da at blive nr. 3 i sektionen to gange. Hvis det blev en svær flyvning kom han lidt for sent hjem og så meget træt ud.

Han nåede dog at bidrage til vort mesterskab på sportsflyvninger i sektionen. Størst bidrag til dette mesterskab kom dog fra vores superhun ”1201” og hendes datter ”1210”. ”1201” var bedste es. due hun i sektionen i 2015, men kom også til at smage på østenvindsflyvningerne fra sydvest i 2016. Hun måtte have nogle pauser, men havde alligevel flere topplaceringer i DdB. I år er den bare kørt derudad.  Hun er hovedsagelig 255-linien med et tilskud af Flor Engels duer.

Datteren 1210 har et tilskud fra Norman hunnen ”2409” hos Meldgaard & Jeppesen. Både mor og datter har været sektionsvinder. Redebroderen til ”1210”, 1211 startede sæsonen helt suverænt og vandt Koldingpuljen for ét års på de 3 første sektionsflyvninger. Hans skæbne indtræf imidlertid på den første DdB flyvning, en sportsflyvning fra Soltau i sydøstlig vind. Jeg havde endnu en top ét – års med, og den er heller aldrig kommet hjem. En tredje kom hjem 4 dage senere og var kun fjer og knogler. Den gik det halve af sæsonen uden at kunne flyve ud i det fri. Når de således har fløjet på deres muskelceller, så er de mere eller mindre færdige. Jeg har netop aflivet ham. Den fjerde deltager på denne flyvning, 614, min super Normans hun efter 2409, kom dog fornuftigt og redede mig. Jeg må dog erkende, at den flyvning nærmest havde givet mig et chok. Vi havde jo ikke så mange duer at gøre med, så jeg valgte allerede der at fravælge de åbne mellemdistanceflyvninger og så fortsætte på sportsflyvningerne, og med nogle enkle duer med på langflyvningerne. Det gik rigtig godt, vi blev nr. 5 i sektionen på DdBs sportsflyvninger og nr. 9 til langflyvermesterskabet, og det uden at deltage fra Antwerpen.

På sektionsflyvningerne klarede vi os særdeles godt. De fleste af dem er fra Garlstorf, 263 km til vores slag. Vi blev, som før nævnt, nr. 1. til sportsmesterskabet og nr. 3 til det åbne mesterskab. Det har imidlertid været en slidsom sæson. Jeg har haft en krævende sæson som løslader i sektionen, og herhjemme har jeg selv måttet passe alt ved duerne. Bodil har i de senere år været en stor medhjælper, men hun fik et hoftebrud i foråret, og har måttet pleje det.

Jeg har ikke lyst til en tur mere med især pasning af avlsduerne, så derfor har jeg valgt at afhænde dem alle. Det vil ske ved en auktion hos Kolding Brevduefestival d. 21. oktober.

Jeg har i de senere år indkøbt en hel del spændende avlsduer via M & C. Jeg vil fortløbende her på siden vise billeder af dem og fortælle lidt om dem.

Så nærmer vi os finalen i DAPIRACE. Det skal vi vel alle ned og overvære.

HJ.