Ny vejrtype til lørdag.

Vinden bevæger sig om til nord/nordvest. Det er godt for duerne. De får noget at arbejde med, men det er lettere for dem, end hvis vinden havde været i øst. Prognoserne lover ”rent” vejr lørdag i Nordtyskland, så vi skulle få en god start på DdB-flyvningerne.

For os i Region Syd venter flyvninger fra Stendal. En mindre populær station hos østkystfolket. Hvis det så skyldtes frygten for østenvind til denne destination, så kan jeg forstå det, men det skyldes i høj grad også den imaginære afstand. Ja, ja sådan har holdningerne været siden ”Stenalderen”.

Region Syd har generelt fået fløjet nogle gode km i vingerne på duerne, så en gang modvind på 3-400 km vil give disse duer en enorm ballast til kommende længere opgaver.

Hos os fik vi her til morgen afviklet det sidste træningspas. 40 km i modvind, og de kom alle flot med pæn hastighed. Vi er klar.

HJ.