Østenvind på lørdag.

Prognoserne lover nu en næsten helt ukendt vindretning for vores duer til på lørdag. Det kan godt komme til at drille en hel del. Det er næsten sikkert, at det bliver andre duer i front end dem, der har været der hele sæsonen, selvfølgelig med enkelte undtagelser. Vejret bliver imidlertid flot og ikke for varmt, så der er lagt op til en god afslutning.

Langflyvermesterskaberne blev jo afsluttet i lørdags, så et stort til lykke til alle dem, der kravlede op på øverste trin. Det var dog helt pudsigt at se afgørelsen i sektion 62. Her vinder eller genvinder Flemming Olesen i Struer mesterskabet med et pænt forspring. Det er imidlertid flot, at 2.pladsen går helt ud til vestkysten hos Viktor Degn i Hvide Sande. De to var i front til både åbent og sport – øst/vest i sektionen.

Resten af mesterskaberne skal finde sine vindere nu på lørdag. Held og lykke til alle de, der er i nærheden af en podieplads. I Kolding har vi Arne Kjergaard helt i front til sportsmesterskabet på mellemdistancen. Jeg håber, det vil lykkes for Arne.

Der er nok nogle af duerne, som er begyndt at kropsfælde, så det er ikke længe muligt med ”tøm slaget”.

I 227 krydser vi også fingre for Alf Christensen, som må være favorit til München.

Jeg lovede at fortælle om vores unger. De er vores fremtid. Alle gamle duer, avl som flyveduer, skal jo sælges på online-auktion i november. Det var derfor et kæmpechok, da begge vores ungerum blev ramt at ungesyge for snart 3 uger siden. I det største rum har vi de 24 ældste unger gående og i det lille rum 15 lidt yngre. Det var gået ganske fremragende i begge rum lige indtil ”forbandelsens dag”. De ældste havde været på mange træninger, ned i Tyskland og med fællestræning i foreningen, de var bare suveræne. De små havde haft deres fire første træninger og ligeledes med meget stor succes. Hin dag, som nok var den varmeste her i sommer, skulle bruges til at give de små en tur til Ørby tidligt om morgenen. Desværre eller måske heldigt kom skydedøren ind til dem til at stå lidt på klem, mens jeg skrabede gulvet. Jeg kan ikke lide at fange unger før gulvet er rengjort. De smuttede så ud på fodergangen, hvorfra de kunne komme ud i det fri via en åben dør. De kom så til at flyve en halv times tid sammen med enkehunnerne, som var ude til morgentræning. Jeg besluttede mig derfor til at fange de ældste unger for at køre dem til Nybøl, hvor de har trænet fra adskillige gange. Normalt er ungerne hjemme længe før, jeg vender tilbage med bilen, men det var de ikke den dag. Det undrede mig en del. Jeg kiggede ind til det andet hold unger, som Bodil havde fået ind sammen med enkehunnerne. De sad og så ganske underlige ud, ville ikke rigtig spise noget, og det de havde taget, sad de faktisk og gylpede op. Der var varmt, men de havde da kun fløjet i en halv time, så de burde ikke sidde på den måde. Der gik et kvarter før de to første unger dukkede op fra Nybøl, men så gik der to timer, inden der kom en lille flok, og de havde det ikke godt. De begyndte at komme én og én resten af dagen. Alle 24 nåede dog hjem inden mørkets frembrud. For mig var der ingen tvivl om, at jeg var løbet ind i brevduesportens værste fjende, ungesygen. Da jeg også bøvlede ganske meget med den sidste år, så havde jeg medicin klar i form af et helt nyt produkt fra dyrlæge Henk De Weerd i Holland. Produktet hedder BelgaAmco og skulle være en forlængelse af 4 i 1 mix, om end en smule stærkere. Det var skønt, at duerne ingen betænkelighed havde ved at drikke vandet med det produkt i. Det har været et problem med 4 i 1 mix. Virkningen var imponerende god, så jeg må stærkt anbefale at have det hjemme, hvis ungerne skulle blive ramt. Det kan købes hos MVL i Aabenraa. Ring til Finn Kornbeck 20 33 72 84. Jeg er sikker på, at han gerne sender en lille dåse, også selv om du ikke til dagligt handler med firmaet. Jeg blandede Belgasol i vandet samtidigt. Det er det elektrolytprodukt, som jeg bruger i vandet om lørdagen, når kapflyverne kommer hjem. De fik det i 8 dage efterfulgt af vitaminproduktet BelgaBion i to dage. Det produkt indeholder jern, som skulle være gavnligt efter en sådan omgang. Ungerne er nu helt oppe på mærkerne igen, og de yngste er i Ørby hver morgen. 32 km. ind ude fra sydøst(Lillebælt). De har også været med på fællestræning med foreningen. De ældste er også med hver anden eller hver tredje gang, men de fælder bare så meget lige nu, et tegn på, at de er kommet sig helt.

Det var skræmmende dage for mig, for vilde det udarte sig på samme måde, som sidste år, så kunne det blive afslutningen for min tid i brevduesporten. Nu har jeg fået håbet tilbage. Det var i det store ungerum, at sygdommen var voldsom sidste år, og derfor blev det grundigt rengjort og desinficeret både i efteråret og her i foråret. Jeg har holdt ungerne i de to rum adskilt. De har enten fløjet eller været inde, ikke noget med at trille rundt i haven eller andre steder. Og så sker det samme dag i begge rum. Er det os, der har slæbt det ind med træskoene, eller hvad? Det er uhyggeligt. Jeg ved, at mange døjer med denne sygdom, og jeg glemmer ikke Erling Nielsens ord i en mesterskabsartikel sidste år. Han havde haft det 10 år i træk, og alligevel følte han, at det var bidende nødvendigt at finde et modtræk mod denne sygdom.

Jeg håber meget, at vores unger ikke får et tilbagefald. Jeg skulle gerne have bare 12- 14 par at flyve med til næste år.

HJ.