Regn, regn, regn…

Det er virkelig bedrøvende at kigge vejrudsigter i øjeblikket. Kan man ikke opfinde en paraply for brevduer. Duerne elsker at flyve i den friske vestenvind, men den megen regn kan sikkert påvirke resultaterne en del. Der kan være flokke, som ryger direkte ind i en virkelig frontbyge, mens andre har held eller tilfældigt smyger sig uden om, men som Jørgen Leth siger: Cykelløb foregår i naturen..Sådan også for brevduerne, men de følges ikke ad samme rute hjem.

Jeg tror, at vi i den kommende weekend kan være heldige med, at vi ikke skal have de lange afstande. En god medvind kommer til at præge flyvningerne fra Minden, men det opvejer ikke helt, at duerne også skal have en del vand på snuden.

Jeg vælger selv at sende fuldt hold til Minden, og kun bruge sektionen til de duer, der skal med til Giesen i næste uge, og de duer, som stadig er under oplæring.

HJ.