Så ankom Twan Bongers – duer.

Flere i Sverige, Norge og Danmark har længtes efter at se deres indkøb af langflyverduer fra Twan Bongers i Holland. I dag kom de så.

Også jeg var meget spændt. Jeg havde købt to, efter billederne, flotte hunner med fremragende stamtavler hovedsagelig med Aarden og Van Wanroy duer. Jeg købte dem i håb om at få lidt større styrke på de længste flyvninger. Jeg var lidt spændt på, hvilken stand de ville være i. Mine betænkeligheder blev dog gjort grundigt til skamme i dag. Mine hunner var virkelig i orden. God vægt og muskulatur, fremragende vinger og storslået fjerdragt. Det var imidlertid ikke kun mine, der var i fremragende orden, det var alle de, som jeg havde lejlighed til at se.

NL11-4113884

“LIKE BLUE”

NL12-1776036

“ROCKY”

De er nu anbragt i det ene ungeslag, hvor ”Tommy Silverboy” kan vælge hvilken én af dem, han vil have. Den fravalgte får så pladsen i avlsslaget sammen med vores Marcel Aelbrecht han.

Det blev så også dagen, hvor HB virkelig tog hul på helt nye takter. På DdBs hjemmeside kan du læse et beslutningsreferat af det nyligt afholdte bestyrelsesmøde. Du kan der bl.a. læse, hvad det kommer til at koste i gebyr for mellem, lang og superlang til sommer. Sådan, HB…

Jeg bringer også et lidt sjovt og skønt billede, som Henrik Meldgaard sendte mig fra en udstilling i udlandet.

Jos Engels og Henk De Werd

Jos Engels og Henk De Weerd.

HJ.