Så går det løs..

Efter en periode med svære helbredsmæssige problemer for både Tommy og jeg, er vi nu lidt bedre på vej, og vi er klar til at starte op på lørdag med de første kapflyvninger.

I vores sektion fløj vi dog en sponsorflyvning i lørdags fra Halstenbek – 218 km. til os. Den gik fint trods lidt underligt vejr, og med østenvind. Meldgaard & Jeppesen vandt, og havde de 9 første, men konkurrencen gik på én afkrydset. Her var de også bedst. Arne Kjergaard fra vores forening blev to’er og vi blev tre’er. Duerne kom stort set alle hjem. Vi havde alle i løbet af 5 minutter, så en god start.

Vi skal så i gang med tællende flyvninger på lørdag og fra samme station, både med sportsflyvning og åben. Nu lover de vestlige vinde, så resultatet vender nok lidt. Vi skal have 4 med på sport og 15 på åben.

Jeg havde jo rigtig set frem til at få afprøvet mine nye Van Den Bulck duer. Det får jeg også, men det er blevet hæmmet lidt her i foråret. Både Spurvehøg hun og Duehøg han har villet det anderledes. Det startede vel allerede den dag, hvor jeg havde mine vinterunger ude for første gang. Det gik ellers godt nok, men om aftenen manglede der to unger. jeg tænkte: De kommer nok næste dag, men da de ikke var kommet om eftermiddagen, åbnede jeg for det slag, hvor jeg havde 9 ét års enkehanner gående. Alle røde og rødbåndede, meget lyse i farven. Jeg valgte de hanner, da de normalt er meget flyvelystne. Det var de også den eftermiddag, men efter en lille halv time blev én af dem slået ned på græsplænen, og med enten duehøg han eller spurvehøg hun over sig. Jeg fik dog befriet den, og den kunne flyve blødende ind i slaget. Alle duer var dog ikke inde endnu, og pludselig var høgen tilbage, lige i halen på én af de andre. De kom bragende lige forbi hovedet på mig og røg ned over ved naboen. Jeg fik dog skræmt høgen op, men de fløj videre ned over sportspladsen, som er én af vore naboer. Min kone besluttede sig for at lede efter dem, og ret kort efter kom hun tilbage med duen, som hun havde befriet for høgen. Den var dog meget medtaget, men stadig i live. Det er noget, som kan gøre mig meget vred, og jeg har virkelig drønet løs på DYRENES BESKYTTELSE, som gang på gang hælder store dynger vand ud af ørene, hvis nogen kommer til at beskadige eller dræbe en rovfugl. De ringer jo med mellemrum, når de skal have afhentet en forkommen due ude i haverne. Jeg minder dem om, at det sikkert er en høg, der har haft fat i duen og ædt noget af den. Den bliver jo ikke dræbt før de har ædt den helt, og det er faktisk sjældent. De kan ikke lide at høre det.

Det var et lille sidespring, men I forstår sikkert, at jeg er lidt sur, når I hører, at jeg har mistet 11 vinterunger og 5 enkehanner af den årsag. Værst er det med hannerne. Jeg startede med 16 par, så for at komme nogenlunde i gang med systemet, har jeg måtte gå i avlsslaget for at hente reservehanner.

Go vind  på lørdag.

HJ.